LimLim, no. lem; se, huræ hans hender, arm oc ander hans lim vare fulle aff saar. H. Suso. 31.4-5; scal iac ether lymme synder slide. Hell. Kvinder. 83.39; lathæ tegh hwgge lym fra lym. Romant. Digtn. III. 31.5 (= lem. Chr. Pedersen. V. 23.5); Gl. D. Bib. 3. Msb. 1.12; ichj er med od eller med æg soer giord, ey heller lime sønderslogne (1555). Dipl. Viberg. 308. – alle thine limmers lethemoth skyldes fraan hwert annet. N. M. Pet., Lith. I. 123; hun (ɔ: kirken) adspredis vdi sine limmer. Pallad., S. Ped. Skib. c 2; saligt er det liff, hannem baar, oc saa de limmer, der met vaar. Psalmedigtn. I. 3 a. – legemet er icke en lem, men mange. 1. Kor. 12.14 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); tror ieg, at ieg er en lem i denne sande kircke. Tidemand, Sjæl. Urtegd. aa 5; lemmer. sst. aa 6v; huor aff hand ont haffuer offuer den lønlige lem. H. Smid, Lægeb. I. 135, 146; huer at være en gaffnlig lem. N. Hemmingssøn, Ligpr. o. Herl. Trolle. c 7; Vedel, Saxo. 75, 410; sit l. sst. 99; en lem i den hellige kirke. Jak. Alb. Horsens. d 1; Hexaem. 272 (se ndf. u. ukurerlig); B. Tott. I. 120; lemmet. sst. III. 329; Steph., Nomencl. I. 244 (u. torpor); hver en troeløs lem tilstoppede sit øre. Kingo, Psalmeb. 340; lad være hver en lem, hver been, hver seene sveder E. Naur. B 4v. – nogen sag, ther liff, lemme eller erre er anrørendis (1551). Rosenv., Gl. L. IV. 242; nogen lems afhug. sst. V. 267; lemmer. (1562). sst. V. 41. – konger haffue maange hender oc øgen, men megett attskillige leemmyr. Er. Roterod., En chr. furstes undervisn. 24; som incorporerede lemmer udi det svenske rjge. P. Resen. 151. Ordet er fk. i Pontopp., Gramm. D. 145; lemmer. sst. 178; ik. i Højsgaard., Grammatica. § 78. Smlgn. isl. lim og limr; Lund: lim samt mandelem ndf. – lem fra lem ɔ: led for led. Moth. Smlgn. fra 4) ovf. Lembegjort, to. gjort uren. Moth. Smlgn. begøre 2) ovf. og Molb. Diall.: limbegiort.Lemmedask, no. et slag af al kraft. Moth. Smlgn. kæbedask ovf.Lemfør, to. sværlemmet. Moth. Smlgn. ledfør ovf.Lemkyse, go. skræmme stærkt. Moth. Smlgn. isl. limhlaupa og -hlaupinn. Limmelæste, go. lemlæste, ødelægge; suo at han dræber nogher man, limmelester, saargør (1477). Fynske Aktstk. I. 26; (1493). D. Mag. 3. R. III. 281 (se ovf. u. hugge 6)); lemmeleste bleffue helbrede. Matth. 15.31 (Chr. Pedersen; 1524: lemleste); lemmeleste oc saargiøre det. Tidemand, Sjæl. Urtegd. 17; Vedel, Saxo. 54; Ranch. 315; Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 5 (se ovf. u. kvæsse); den lemmeleste fejler noget. Comenius, Vestibulum. 47; bleff der mange aff dennem lemmeleste oc ihielskudt. P. Resen. 84; delumbo, lemmelæster. Nucl. latinit. 803. – hinckende, lemmelæste oc ufuldkomne vers. S. Povelsøn. 479. – Dauid limmeleste alle vogne. 1. Kr. 19.4 (1550; 1607: sønderhug). – lemleste. 2. Makk. 8.24; Colding, Etymol. 793 (u. mutilo). Smlgn. Lund: limmæ lest (u. lim) samt læste ndf.Limmelæste, go. Jf ulem(me)læst(et).Lemmelæstelse, no. lemlæstelse; i it menniske udkræfvis en fuldkommen gestalt uden halten oc lemmelestelse. S. Povelsøn. 479.Lemmelæstelse, no.; then skade och lemlestelse giorde en bunde hannum (1558). KhS VIII. 711.Lemmerørt, to. med et forvredet lem; luxatum membrum, huor nogit led er aff lave, lemmerørt. Colding, Etymol. 699; Nucl. latinit. 819. Hos Moth: lemrørt.Limslå, go. slå stærkt; fick saa it spiud oc lemslo bonden, saa hand nødde hannom til at age sig. Hvitf. IX. 12v; blev R. Rasmussen overfaldet af 3 mænd, der limbsloge ham med vognkjeppe (1636). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 205; Moth. – om mand er saa leemslagen eller saargiort, saa hand icke kand tale. Chr. IV. N. L. mandhelgeb. kap. X.Limmesot, no. en sygdom i lemmerne; limme soeth eller gule soeth, morbus articulorum arthetica. H. Smith, Hort. synonym. 26.Lemstærk, to. = lemfør. Moth. Lemtærske, go. banke stærkt. Moth.Lemtærske, go.; deuerbero, limtærske en, saa at han kan ligge død for ens fødder. Werner, Clavis I. 676.Lemme, go. 1) skære et lem af. Moth. Smlgn. læmme ovf. (u. lam), af hvilket dette ord mulig er en urigtig opfattelse. 2) l. ind ɔ: indlemme; saa blevst du (ɔ: Gotland) lemmed ind udi Danmarks rige. Kingo, Chr. V. anhang. e 2v.Lemme, jf ind-, udl.Lemmet, to. 1) fyldig, kødfuld; corpulentus, lemmet, kiødet, lasket. Colding, Etymol. 254; Nucl. latinit. 201. 2) med avlelem. Moth.Lemmet, to. 1); den meenige mand er frisk og føer, vel lasked og lemmed. LyschG* 82. Jf spæd-, storl., storlemmenhed.Lemre, go. hindre i at bruge sine lemmer. Moth. Ordet kunde mulig være dannet som et slags forklaring af »belemre« (jfr. Brem. Wb. III. 52: belemmern), smlgn. dog Molb. Diall.: lemre. Vis mere +