LerLer, no. fk.; alle then fagærd, ther iorden af sig teer, thet worder tha alt til den sorte leer. De 15 Tegn f. Dommed. a 3. – leret. Jer. 18.6. Isl. leir, sv. ler ik.; n. leir ik. og hank., se Aasen. Ler, no. – ik.; PE 469 (ovf. u. end 1)); Jes 459 (ovf. III. 505 a6). Jf hvid-, kride-, rød-, smidel. (IV. 5 b15).Lergrav, no. flt. -er; der vore mange lergraffuer vti den dal. 1. Msb. 40.10 (1550, 1589); ligesaa skal han straffes, som graver paa gaden eller paa veie leergraver (1681). Hist. Tdskr. IV. 529. Smlgn. grav ovf.Lergryde, no. hunk. lerpotte; lat i een leer grydæ, the ny ær. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 9.11; offthe gæller leergrydhe, at hwn wil gærne aghe. P. Lolle. nr. 972, 382; fidelia, leer gryde. Vocab. 1514; Chr. Pedersen. V. 301.8; den lergryde, som det er saadet vdi. 3. Msb. 6.21; olla, leer potte, leer gryde. M. Pors, De nomencl. 74; Colding, Etymol. 840; Nucl. latinit. 1089. Smlgn. Söderwall, Ordb.: lergryta samt gryde ovf.Lergård, no. et gærde af ler; then leergardh oc gerdhe, som nw staar, ær rættelighen sæt i skæl mellem them (1472). Kbhvns. Dipl. I. 206; leergaarde, gierde, diger (1609). sst. I. 576; een leergaardt om abelldthaffuen (1537). D. Mag. 3. R. I. 73; nytt temmer tiill then leergaardth emellom collegij gd og d. Olai haffue (1541). sst. VI. 5, 18. Smlgn. Mejborg, Borg. Huse. 48-49.Ljerhakke, no. lerhakke; homell hacker, lier hacker. D. Saml. III. 223. Smlgn. Varming. § 85 samt ljertyve ndf.Ljerhakke, no.; – en leer-hacke (1537). DM II. 51.Lerhus, no. flt. SS; som bo i leerhuss, huilckes grunduol er i støff. Job. 4.19 (1607, 1647, 1550). Smlgn. hus 1) ovf.Lerhus, no.; Etym 180 (u. casa).Lerklikker, no. murer; thimmermendt oc leerklicker thill arbedzlønn (1561). D. Mag. 3. R. VI. 276; enn leerklicker paa enn mandz kost om dagenn iiij ß. Kbhvns. Dipl. II. 444; leerklikkere, der havde spækket væggene (1608). Friis, Samlinger. 45, 138. Smlgn. klikke 1) ovf.Lerklæg, to. leret; terra lutosa, leeret jord, leer-kleeg jord. Nucl. latinit. 812. Smlgn. klæg ovf.Lerkovs, no. lerskål. Moth. Smlgn. kovs(e) ovf. Lerkvig, no. lerdynd; iek ær fæsth i dyphetz lierqwigh (1488). Gl. kgl. Saml. nr. 1586. 38v. Smlgn. Rietz: kveklera; Molb. Diall.: qvegleer samt kvigsænk ovf.Lermorads, no. fk.; som ligger nedre paa den sumptzig leer-moratz. Diderichsøn, Friderichsberg. a 2v. Smlgn. morads ndf.Lerpotte, no. hunk.; naar en leerpaatte sønderknusis, at mand sønderstøder oc icke spar hende. Jes. 30.14; huad skal en leerpaatte hoss en kaaber gryde, thi der som de stødis tilsammen, da sønderbrydis hun. Jes. Sir. 13.3; lad disse vdi en ny lerpotte, sæt hende paa ilden. H. Smid, Lægeb. I. 159; naar leerpotte stødes med kaaber-gryde, faar hun vist knag. P. Syv. I. 297. Smlgn. potte ndf.Lerpytte, no. lerpyt. Moth.Lerslagen, tm. overdækket med ler. Moth. – jvfr. muret mellem stænger og slaget med ler (1627). D. Saml. VI. 370. Smlgn. sv. lerslå; Aasen: leirslegen.Lerstage, no. en stolpe i en lervæg; forferdiget huset med nye sverdbaend och støfflet thed igien med nye lerstager (1603). Repholtz, Stampenborg. 165. Lertyve, no. en tyve til at røre i ler med; thiørn tiiffuer, Iødske forcke, lier tiiffuer. D. Saml. III. 223. Smlgn. ljerhakke ovf. og tjuve ndf.Leerig, to. leret, af ler; effterdi landet endda vaar vaat, leerigt och feedt. Urfé, Astrea. II. 20; er saadan dyb, lerig grund befunden. A. Berntsen. I. 81; sæde-jorden mellem biergene er meget lerig oc laug. sst. I. 85 (leractig. sst.); da vinter-kuldens hvasse fug sig snigendis lod finde igiennem leerig landsby væg. Sorterup, Skansekurv. 1. Smlgn. isl. leirugr; sv. lerig.Lervorn, to. = lerig. Moth.Lerblandingstid, no. tid, da der er blandet noget ringere i det gode; der har jo været sølfftjder, kobber tjder, jern oc leerblandings tjder. GE 5 (med henvisn. til Dan 231-3).Lerbygt, to. bygget af l.; mit leerbygde huus gaar ned i smul. KS 66. Lerfad, no. (fsv lerfat) i nuv. bet.; aff leer-fade, som ere brendte her. TkH 128.Lerflaske, no. lerdunk; leerflasker, som er en paattemagers henders gierning. Jer Begr 42 (1607, 1647; 1550: leer kar); Etym 435 (ovf. IV. 121 b53).Lerfod, no. fod af ler; PSO II. 110 (ovf. IV. 19 a24). Jf Dan 233-4.Lergravvand, no. vand i en lergrav; de bleege leer-grav-vande. Wiel XII. 525.Lergulv, no. (sv lergolf) i nuv. bet.; Dict (= pavimentum); NL 434 (ovf. u. dabe).Lerhytte, no. hytte af l.; døden haver ikkun nedbrødt hendes leer-hytte. HenrW III. 147.Lerjord, no. (sv lerjord) i nuv. bet.; terra argillacea, leere jord. Etym 83 (Dict: leerj.), mulig er l. to., jf sst.: argillosus, leere.Lerkar, no. (fsv lerkar) i nuv. bet.; Jer Begr 42 (ovf. l32); KPs 429 (ovf. V. 447 b18); – lier kaare (1601). NkS 351d (4°) e 7. Jf ovf. II. 781 b37, 483 a50. Lerklæg, no. leret dynd; Dmdo 53 (ovf. II. 101 b51). Jf klæg. Lerkrukke, no. (isl leirkrukka) i nuv. bet.; Etym 435 (ovf. IV. 123 b22, Dict: leerkrucke).Lerkrus, no. (fsv lerkrus) i nuv. bet.; Steph 209 b (u. fidelia).Lerkule, no. lergrav; sønderbryde dette sit kar oc kaste det neder vdi leerkulen. VdPs c 8v; deris steenkule, leerkule, sandkule. Strelov 196.Lerovn, no. ovn af l.; det var et spring af en leerovn. PSO II. 39. Jf FeilbO.Lerpande, no. pande af l.; Dict (= cacabus). Lertud, no. tud af l. (tobakspibe); sin stompet leer-tud op blant søm og pinde leeder. Wiel X. 424. Lertøj, no. lerkar; huori vor herre Christus thriumpheret end ved oss, syn schrøbelige liere tøyg. Præd 40 (uret forkl. sst. VII.). Jf 2 Kor 47, 214, ovf. s 657 b41.Lervogn, no. vogn til at køre l. på; leer vogen met fiell och hiull. Progr Herlufsh 1880 56.Lervæg, no. (sv lervägg) væg af l.; Etym 701 (ovf. V. 540 a22); NL 813.Lerværk, no. = frgd. o., se dette.Leret, to. i nuv. bet.; Dict (= argillosus); som var tilsammen blæst af leeret sand og smul. Wiel XII. 529. Jf krapl.