LedLed, to. 1) pinlig, trykkende; thet er megh megeth leth, at jech ey tiilforn viste swo dant brøst (1490). Hübertz, Aktst. om århus. I. 72; thet ær ænghen ledhræ æn oss, at ther scal gutz thienestæ fallæ wtj wor domkirkæ, ther thes wær ey kan holdes. sst. I. 2. – denne hans sygdom er ham storligen lejd. Kanc. Brevb. (1551-55). 73. 2) afskyelig, hæslig; hwat heller the ære feeghre eller ledhæ. Molb. Gloss.; nødtvungen eed er Gud leed. P. Syv. I. 78; liden løgn er og leed. sst. II. 185; turpis, slem, leed. Nucl. latinit. 1963. I denne bet. til dels endnu brugeligt. 3) ked af; Gud vorde dend vred, sit embede er leed. P. Syv. I. 89. Smlgn. isl. leiƀr, Aasen: leid, sv. led. – Formen lejd (se ovf.) viser måske snarest hen til nt. og ht. leid. Led, to. 1); ieg worder ey, huem thet ær lefft heller leit. Festskr t Feilberg (1911) 109. Jf ovf. II. 823 a27. 2); se ovf. III. 763 a47, 50; – fly her vd den liede skand. Rch 163. Jf FeilbO. 3); PSO I. 89 = PL* I. nr 536. Jf badstuve-, vinl.Ledig, to. = led 2); de meente, det var den lædigste trold. Lyschand, Grønlands Chron. g 2; som beskytter os imod dend ledige diefvel. Immanuel. d 4v.Led(je), no. uvilje, afsky, lede; fastidium, kedelse eller ledye. Vocab. 1514; sst. u. tedium (Steph., Nomencl. I. 246: lede); alle mine frender haffuer aff mig spott oc led. Grundtv., Folkev. IV. 346 b. – ieg bar lede vz øl och math. Rimkr. c 3v; fick Vrse lede til hannom. Vedel, Saxo. 32. – gå til l. ɔ: volde sorg (skade); thet gor tegh før til ledhæ. Romant. Digtn. II. 268 (= sst. I. 173); thet skal edher føræ gaa til leedhæ. sst. I. 115 (= sv. gå til ledha. Sv. Fornskr.- Sällskapets Saml. II. 106, 256). Af udgiv. er ordet (se anf. st. III. 232) opfattet = isl. leiƀi, gravsted, men forklaringen er lidet sandsynlig, jvfr. Söderwall, Ordb.: ledha 4), hvor det sv. ord er opfattet på samme måde som her. Smlgn. isl. leiƀa samt hjem- (u. hem), husle(d)e ovf.Led(j)e, no. Jf modl.Ledje, go. volde lede; piget, thet ledyer. Vocab. 1514; H. Smith, Hort. synonym. 36v. – lf. a) i samme bet.; meck lædiæs mith liff. Gl. D: Bib. 1. Msb. 27.46. – b) føle lede; pertædeo, ath kedes eller ledies. Vocab. 1514. – mand kand og ledes ved honningkage. P. Syv. I. 472. Smlgn. isl. leiƀast samt langledes ovf. Led(je)som, to. = led 1); at thz skall ey wordhe lediesomth at thale offthe thz samæ (1488). Gl. kgl. Saml. nr. 1586. 64; war thet hannum leetsomth at ganghe till clostreth. sst. 91v; en ubeskeden gieltere er ledsom. Comenius, Opladne Dør. § 874; eensomt er leedsomt. P. Syv. I. 367; luk mig ud fra mit saa leedsomme fængsels møie. Hugo, Sjælens Attraa. 216. – Som bio.; en drik af pøølevand, hvor leedsomt det end smager. Hugo, Sjælens Attraa. 221. Smlgn. Söderwall, Ordb.: ledhosamber.Ledjes, go. – lf. b); HS 1316 (ovf. III. 109 b7); RD II. 255 (ovf. II. 72 a3). Vis mere +