KykkeKykke, go. gale; hanen galer, kykker. Pontopp., Gramm. Dan. 481; dend kyckende og galende hane. Comenius, Orbis pict. 58. Efter Moth særlig om en ung hane.Kykke, no. kylling; saa bliffver hand (ɔ: Fønix) igien en ung oc liden kycke. Lauremberg, Skjæmtedigte. 1889. 20 (= nt. küken, se not. sst.) Kykle, no. hanekylling. Moth. Smlgn. æ. t. kuchle, se Grimm, Wb.: küchlein.Kyklehane, no. = kykle. Moth.Kyklehy, no. hanegal. Moth.Kyklehy, no.; Naur g 1v (ovf. V. 344 b16).Kykling, no. hank. kylling; tak æg, thær lefvendæ kycling ær innæn, thær han sckal wt kommæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 29.2; tac en kyclingh oc lat i een kistæ oc gijf hanum ederam. sst. 57.11; will were oss det samme, som en kyglingemoder er sine kyglinge. Tavsen, Post. vinterd. 50v-51; som en høne forsambler sine kyfflinger. Matth. 23.37 (1524; Chr. Pedersen: køllinge; 1550 og 1647: kyllinge). – hans aande piber lige som en kielling. H. Smid, Lægeb. I. 51v. – som hønen giør kyllinge smaa. Psalmedigtn. I. 60 b, 171 a; du skjuler mig met dine vinge, som en høne sine kyllinge. H. Sthen, Ligpr. o. M. Ulfstand. h 8v. – vnge kiulinger, geislinger oc ænder. H. H. Skonning, Mirab. nat. fort. a 8; sammes Kattenes Rettergang. bbbb 1v. – kyllinger. Pontopp., Gramm. Dan. 176. Smlgn. Söderwall, Ordb.: kyklinger; Aasen: kjukling; isl. kjúklingr samt kokkekylling ovf.Kykling, no.; PlT a 6 (ovf. III. 733 b15). Jf ovf. V. 192 b45. – Jf fåre-, hane-, marie-, navlek.Kyllingehelde, no. hår o. lign. viklede om kyllingers ben; tricæ, kyllinge hælde. Colding, Etymol. 1356; Nucl. latinit. 1938. Smlgn. helde 1) ovf.Kjulinglår, no. kyllinglår; endnu en kiuling laar. Ranch. 296. Smlgn. lår ndf.Kyglingemoder, no. kyllinghøne. Se ovf. u. kykling. Kyllingost, no. ostet, sammenløben mælk. Moth.Kyllingesorg, no. en lille og unyttig sorg; paa det ingen skal aff lætfærdig kyllingsorg menge sig vdi fremmede kald oc bestilling. Vedel, 90 Psalme. m 2; Moth. Vis mere +