KnoppeKnoppe, no. knop; gemma, knoppe. Turson, Vocab. 143; oculus, knoppe. M. Pors, De nomencl. 257; Nucl. latinit. 1080 (Colding, Etymol. 509: knop); den obne knoppe uddrifver blomsteret. Comenius, Opladne Dør. § 117. – flt.; bæliæ æller knoppæ æller ax. Gl. D. Bib. 2. Mos. 9.31; oculi, knoppe paa træer, som springe vd. Colding, Etymol. 836; figentræet har faaet knoppe. Gerner, Hell. Dage. I. 120 (= Højs. 2.13; 1550 og 1589: knopper); skyde knoppe. Holb., Epistler (v. Bruun). IV. 120.Knoppefrugt, no. frugt i knop (el. i knopform); under hindis (ɔ: rosens) knuppe-frugt pleger tordne tit at sticke. Sehested, Dyd. Prøvesten. d 3v. Knopfrøurt, no. plantenavn, ranunculus tuberosus. Moth. Efter Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 1129 er r. tub. æ. navn for r. bulbosus, jvfr. V. S. O.: knopfrøurt.Knopgræs, no. plantenavn, agropyrum repens; knop-græs eller knæ-græs. S. Paulli, Flora D. 386 A; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. (t. overs.) 246. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 8.Knophumle, no. frugtplanten af humle. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord- Planten. 109.Knopløg, se klov(e)- løg ovf.Knopurt, no. plantenavn, djævelsbid (succisa pratensis); morsus diaboli, diefvelsbid, knop-vrt. S. Paulli, Flora D. 296 A; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 239.Knoppe, go. – k. af ɔ: tage knopperne af. Moth. – knoppes. Tidemand, Post. I. 8v.Knoppe, go. (sv knoppas, t knöpfen) skyde knopper; T 553 96 (ovf. V. 112 a31). – tm. havende knop(per); SmdL 89 (ovf. u. forhåven); – Etym 173 (u. capitatus). Jf småk.Knoppe, no. gravminde. Moth.