KnebberKnebber, no. 1) skralde; crotalum, knebber, skarre, skrade. Colding, Etymol. 265; Nucl. latinit. 216. 2) sladdermund. Moth.Knebre, go. 1) i nuv. bet. (om storken); med knefre glottorat, undfanger ham. Hexaem. 205; ir. sst.: storckemaal, knefre, glottorare; ciconia glotorat, den knebrer. Steph., Nomencl. I. 121; Nucl. latinit. 216; storken knebrer. Pontopp., Gramm. Dan. 481. 2) klapre (om tænderne); hui røste eders hender, hui knebre eders tender. Hegelund, Svsanna (Smiths udg.) 114. Moth. – tm. knebrende ɔ: som bringer til at knebre. Moth. 3) sladre. Moth. Smlgn. knabre ovf. samt knibre og knubre ndf.Knebre, go. 2); deris tender knebrede. HelvE 298.Knibretand, no. som får tænderne til at knebre; naar maanen knibre-tand sin froste-skat vil yde. Hexaem. 110.Knebbevorn, to. 1) knebrende af kulde. Moth. 2) sladdervorn. Moth.Knebbermundet, to. sladdermundet; Æsopi knebbermundet pak. Reenb II. 311. Jf FeilbO: knæbbremund.Knebrenæbbet, to. knebrende med næbbet; dend knebre-nebbed storck. Naur g 1. Vis mere +