KiddelKiddel, no. kildenhed, begærlighed; som kaadhed, ungdoms lyst oc kiddel vid' at tvinge. S. Terkelsen, Chr. Hustrue. 212. Smlgn. Aasen: kitl.Kiddel, to. kilden, følsom; werden er kiecken oc kidel oc wil ingeledes høre sin brøst. Tavsen, Post vinterd. 33v; arbeidet haffde opsluget min styrcke oc vaar nu icke saa kidel, at ieg forstod, huad en quindis vellyst vaar. De 12 Patr. Test. f 5v; din klædning maa ey stræcke til noget kiddel øy' i lyster op at væcke. S. Terkelsen, Chr. Hustrue. 164; dit kiddel øre kand modsigels' icke lide. sst. 207, 181. Smlgn. Aasen: kitall; Molb. Diall.: kiddel.Kidelhed, no. kildenhed; haffuer ieg oc grebet it vilt stod oc tamgiort det oc betaget det sin kidelhed vdaff mund. De 12 Patr. Test. d 4v (ir.: det er, ieg lærde det til at lide mile i munden).Kidle (sig), go. glæde sig; hun maa vel kidle sig offver min broders død oc besmycke aarsagen dertil. d'Urfé, Astrea. I. 48. – det, som kidler og forlyster menneskelige sandse. Holb. Epistl. (v. Liebenb.). IV. 385. Smlgn. Aasen: kitla seg; t. sich kitzeln samt kilde ndf. Vis mere +