JødebalsomJødebalsom, no. opobalsam. Moth.Jødekirke, no. synagoge; the jgen kommæ swowæl Aaron som jødhekirkens høffdinghe. Gl. D. Bib. 2. Msb. 34.32; opstodhe amoth Moysæn ok andre Israels søner too hundrede halfftridiesynstywe, jødhekirkæns welbornæ mæn. sst. 4. Msb. 16.2 (Vulgata: begge steder: synagoga).Jødelim, no., asfalt. Moth. Smlgn. t. judenleim og jødisk samt lim ndf.Jødeslag, no. et slags Jøder; høre wij och saa hoss the Bemmer oprinde eett nytt jøde slag. Er. Roterod., En chr. Foren. e 3. Smlgn. slag ndf. Jødesten, no. en forstenet pig af søpindsvinet. Moth. Smlgn. Rinman, Bergwerks-Lexic. I. 874: judestenar; Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 258: judaici lapides.Jødetempel, no. fk.; stende hannum i hiel i deriss vobn huss hoss iøde tempelen. Chr. Pedersen. I. 86. Smlgn. tempel ndf.Jødevirak, no. plantenavn; styrax. Moth.Jødeøre, no. plantenavn; peziza auricula. Moth. Navnet: judasøre er almindeligere, jvfr. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 324; Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 919, men på Engelsk kaldes planten også Jews ears, se sidst anf. st.Jødedom, no. ik.
1) den jødiske tro; i haffue io vel hørt min omgengelse tilforn i iødedommet. Gal. 1.13 (1607, 1647; 1524 og 1550: iødedommen).
2) de, der bekjende sig til den jødiske tro; lode oc it bud vdgaa offuer det gantske iødedom. 2. Makk. 10.8 (1550; 1607: det gantske iødiske folck. Luther: das ganze iudenthum); det liuss, som skal icke aleniste skinne i iødedomet, men ocsaa faar det gantske hedenskab. Tidemand, Post. I. 38v. Jøderinde, no. jødinde; theristrum, hoedklede, som iøderynder bere. Vocab. 1514.Jød(i)sk, to. – j. lim = jødelim; bitumen, iødske liim. Colding, Etymol. 118; jødisk-liim. Comenius, Opladne Dør. § 104; Nucl. latinit. 71.Jød(i)sk, to. (fsv iud(his)ker) i nuv. bet.; HS 3936 (ovf. I. 236 b1); – TdmU t 8 (ovf. II. 207 a23); KPs 504 (ovf. V. 202 b28). – j. kirsebær = jødek.; MP 276 (u. halicocabus, jf ovf. IV. 121 a28). – j. lim = jødelim, se ovf. II. 800 a44.