JærnJærn, no. fk.; ieg will tage enn gloindis iern. Grundtv., Folkev. V. 102 a; daa well ieg der-for enn gluuendis iiarn vdj min baare haand berre. sst. V. 111 b. Ordet er ik. i Nordisk, så fk. vist kun er jydskhed. – byens j., se u. by ovf. – kongens j., se u. konge ndf. – (gå) udi jærn ɔ: i lænker; den samme skal uden ald naade straffis som en tiuf oc hand at gaa udi iern. Forordn. 13/10 1680. § 42.Jærn, no. (isl járn, fsv järn); – ik. inted iern. 5 Msb 275; ChrIV* II. 267 a (ovf. V. 514 b7); PG 125, 148. – bære j. (isl bera járn) ɔ: underkaste sig jærnbyrd, se d. o. ndf.; dersom det icke vil lyckis dig at bære jærn. ClS 538, 409 (ovf. IV. 650 a52). – brændejærn (stempel); som bodde forne byers iern oc mercke paastoidt (1538). FA II. 153. – til s. 457 b32; (1468). Rsv I. 7 (ovf. IV. 143 a26); HvfG 25 (ovf. I. 832 a26); ovf. III. 899 a33-34. Jf axel-, bak(ke)- (V. 58 b3), bald-, bilde-, blod-, blok-, bolster-, brande-, brænde- (I. 266 b1), drage-, end-, fyr-, fyrty-, glavinds-, hals-, hammer-, heste-, hugge-, hule-, hælpe-, javelin-, klemp-, klove-, krumkage-, kruse-, kåd-, lade- (II. 719 b47), lang-, lense-, meje-, mule-, møl(n)e-, osmund-, oster(s)-, pande-, plad-, plat-, plog(s)-, raspe-, rive-, skav(e)-, sko-, skorstens-, skuds- (III. 828 a35), skurs-, skærs- (III. 857 b12), slet-, snitter-, spids-, spjuds-, spær-, stads-, stange-, stav-, stokke-, stryge-, støde-, svarve-, svarver-, søge-, tand-, trugs-, tvær-, vaffel-, vide- (IV. 810 a38), vindu(g)esstorm-, virke-, ådre-, øgej.Jærnandbud, no. jærnredskab; hammer ok øxæ ok alt jærn anbwth æræ jkke hørdhe j hwsæth. Gl. D. Bib. 1. Kg. 6.7; om nogher købær noghræ iærn andbuth och kommer ighen thel smethen (1496). D. Saml. IV. 341. Smlgn. andbud ovf.Jærnbolt, no. 1) i nuv. bet. flt.: j-bolter; ij iern boltther, ij iern stenger (1631). D. Mag. 4. R. II. 10; 2 iernbolter bortte (1645). Orion (kvartalskr.). II. 206; (1650). D. Saml. II. 228; 90 lange jern kjæder oc fornøden lange jern boldter. sst. IV. 321. 2) jærnbøjle; der henger iern bolter, fiedre, hand knuffuer ochalssiern met. P. Smed. c 3v; de toge Manasse til fange met iernbolter. 2. Krøn. 33.11; undkom en ung karl, som gick neere i taarn-stuen med iern bolte om beenene. Jammers. 232. Smlgn. bolt ovf.Jærnbord, no. jærnrand; 3 messing pander med iernborde och iernstierte udi (1574). D. Mag. II. 82. Smlgn. borde ovf.Jærnbrev, no. et kongebrev, der gav en skyldner frihed på en vis tid for sine kreditorers krav (moratorium). Moth. – Catilina begyndte da at love dem jernbreve (i not.: tabulæ novæ, hvorved gieldbundne folk bleve frie for deres giæld). Tronhiemske Saml. III. 28. Smlgn. sv. jernbref; t. eiserner brief.Jærn(e)bunden, to. jærnbeslåt; waar kisten offuer alt ierne bunden (1545). N. D. Mag. I. 277; samme skeppe var iernbunden (1568). Rosenv., Gl. D. III. 71; ligger det i en iernbunden kiste. Hvitf. II. 203; ferratus, iernslagen, iernbunden. Colding, Etymol. 429, 1210; Nucl. latinit. 409. Smlgn. isl. járnbundinn og bebinde 3) ovf.Jærn(e)bunden, to. – jærnhård, forhærdet; Hasenm 15 (ovf. V. 201 b44). – firskåren; M. Jærnbyld, no. en byld på spæde børn, der mentes at komme af, at moderen under frugtsommeligheden havde rørt ved en kirkedør. Moth. Smlgn. Molb. Diall. Jærndør, no. hunk.; de komme til iern døren, hun lod sig selff op. Ap. G. 12.10. Smlgn. dør ovf.Jærnfeder, no. jærnbøjle; legge hestene vdi iernfedre. Vedel, Saxo. 269. Smlgn. fjæder ovf.Jærnfeder, no. (isl járnfjöturr); vbrugelig jern fieder (1646). Progr Herlufsh 1880 56. Jærnfång, no. jærngods, genstande af jærn; essien prøffuer allehonde iernfong. Jes. Sir. 32.6. – (1579). D. Saml. V. 146; iern fang, som laagaartz fogden haffuer i foruaring (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 25; jernfang, thømmeradtzs och anndet, som af gamble schibe tagis (1652). Bruun, Curt Adelaer. 385; ved klangen aff noget jernfang. B. Thott. II. 99; touw, tackel, jernfang (1590). Geh. Ark. årsb. II. 269; (1690). Kbhvns. Dipl. VII. 301, 507. Til dels endnu brugeligt. Smlgn. Aasen: jarnfang og fang 3) ovf. Jærnegade, no. en glat (islagt?) gade; slig ere de iomfruver i dieres talle, aldtt som mannd træder paa iernne - gade. Grundtv., Folkev. IV. 358 b. Ligesom der antages at være rodslægtskab mellem eis og eisern (hvoraf atter jærn er fremkommet, se Fritzner2: járn), synes bet.: is undertiden at komme igen, jvfr. Aasen: jarnnæter; sv. jernnätter. – Mulig kunde iernne - gade forklares som jærnbrodde (jvfr. isl. járngaddr og gad ovf.), men efter sammenhængen tales der nærmest om kvindernes list.Jærngardeværk, no. jærngitter, jærnrækværk; udenfor dette kammers vinduer er et kunstig gjort arbeide og jern - gardeværk. Friis, Saml. 177. Smlgn. fr. garde.Jærngjord, no. jærntøndebånd; nye thappe kar met 2 ierngiorder (1646). Progr. f. Herlufsh. 1880. 41. Smlgn. gjord ovf.Jærngjord, no.; tuende brøggekar, som skall med ierngiorder uell foruaris. ChrIV* IV. 119. Jærngrib, no. jærnbøjle, jærnklammer; tømmermanden, naar hand har fest bielcken med jern-griberne (hancke-hagerne). Comenius, Opladne Dør. § 527. Smlgn. grib 3) ovf.Jærngrud, no. smul fra slibestene; jærngrud, som kommer af hvædstene. Chr. Pedersen, Lægeb., se V. S. O. Smlgn. grud ovf.Jærngrøft, no. jærngrube; ferraria, iern-grøfft. Vocab. 1514. Colding, Etymol. 429: ierngrube.Jærngyder, no. jærnstøber; (1536). D. Mag. 3. R. VI. 77. Smlgn. gyder ovf.Jærngyrd, to. jærnbeslåt, med jærnbånd; hade ieg meg en kølffue giorth, wel iern gyrdh efther myn williæ. Rimkr. e 3v. Smlgn. gjorde ovf. u. gjord.Jærngåden, to. 1) støbt af jærn; jerngaadne stykker (1593). O. Blom, Kr. IV. Artill. 118. Smlgn. gyde ovf. 2) kraftig bygget. Moth. Smlgn. jævngodden ovf.Jærngøtling, no. jærnskibskanon; till byens galeier sex jernegøtlinger (9/3 1622). Sæl. Tegn. (A. L.). Smlgn. gotling ovf.Jærngøtling, no.; – 2 jerngotlinger (1618). NVS hist-fil kl (1905) III. 34.Jærnhanke, no. flt.: j-hanker; saar mett iern hanker (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 26; fast til muren heft med søm og jerenhancher (1685). D. Saml. 2. R. VI. 217. Smlgn. hanke ovf.Jærnhelde, no. jærnbøjle; sattæ hanom j jærnhelder all then nat ower. Molb. Gloss. Smlgn. helde ovf.Jærnkage, no. et slags kage; jærnkager oc æbler for 1 mk. (1584). Jydske Saml. III. 205. Smlgn. n. jarnkaka (se Aasen: jarnbraud); Rietz: järnbröd.Jærn- klode, no. jærnkugle; then frandzowske kartwe och tre feltzslanger som ieg beholle skall met saa mange iern clodder, ther tilhør (1523). Kbhvns. Dipl. I. 318, 325; naar de ville oc kaste gloende iernklodde fulde met ild ind paa dem. Chr. Pedersen. V. 195.22; der 4 slog, gik vort skyts af, før sol biergede, da ledte de iernkloder i alle vraaer efter Markus Meier; (1536). Brasch, Vemmetofte. I. 62; fem læster krud, men ingen iernkloder flere. Hvitf. VII. 215; (1647). Hist. Tdskr. 4. R. VI. 148; en part taxere en iernklode for 1 skeppe hart korn. H. H. Skonning, Taxtbog. 119. Smlgn. klode ndf.Jærnklov, no. jærnhakke; sarculum, ryddehack, iernklov. Colding, Etymol. 1107. Smlgn. klov ndf.Jærnkølve, no. jærnkølle; brugte de suerde oc store iernkølffuer. Vedel, Saxo. 168; de haffde icke andre vaaben end iernkølffuer oc trækølffuer. Hvitf. II. 259. Smlgn. kølve ndf.Jærnljusestage, no. jærnlysestage; iern liusse stager j (1646). Progr. f. Herlufsh. 1880. 37. Smlgn. ljusestage ndf.Jærnlod, no. = jærnklod; en gammel kopperslange met tw kammere och till then tolff iern lodh (1509). D. Mag. II. 148. Smlgn. lod ndf.Jærnlod, no. (fsv iärnlodh); bøsser, canoner, jern lodt (1519). Suhm* II. 2. 155.Jærnlykkelse, no. jærngemme, jærnlukke; det som i inden iern lyckelse bevebnede forvare. B. Tott. I. 128. Smlgn. lykkelse ndf. Jærnmalle, no. jærnhalskrave (til en rustning); iernmalle, der eiserne kragen. Comenius, Orbis pict. 433. Smlgn. malje ndf.Jærnmarne, no. jærnring, jærn- øje; ij støcher omheng aff huidt thafft met jern marner wdi (1650). D. Saml. II. 214; en bielke der imellem med 2 par jernmaaner paaslaaet, som vinden har gaaet i. (1695). Syn. o. Hagsholm. Smlgn. marne ndf.Jærnmølne, no. jærnværk; in silva orientali sunt termini jernmølne per viam, qvæ ducit ad syndre jernwirke. S. R. D. IV. 472. Smlgn. mølne ndf. Jærnnaglet, to. beslåt med jærnnagler; dog flød vor Christian med Tromp i deres hæle paa de iern-nauled og velbygde seyle fiæle. Kingo, Chr. V. anhang. g 1v.Jærnon, no. jærnovn; vdførde eder aff den iern oen, det er aff Egypten. 5. Msb. 4.20 (1550, 1647); 1. Kg. 8.51; den iern oen, der vaar i Ægypten. Pallad., S. Ped. Skib. h 8. Smlgn. o(v)n ndf.Jærnon, no. (sv jernugn); slog en jernoven ned. HiørK c 10.Jærnport, no. hank.; komme de til en iern port, han lodz selff op for dem. Ap. G. 12 10 (Chr. Pedersen). Smlgn. port ndf. Jærnprang, no. handel med gammelt jærn; stoer missbrug med jernprang begaaes, idet atskilligt jerntøy saavel nytt som gammelt aff utroe mennisker vorder fravendt og siden af jernprangere opkiøbis oc igien paa torfvene udpranges (1690). Kbhvns. Dipl. VII. 301.Jærnpranger, no. jærnkræmmer (forhandler af gammelt jærn); skal være befunden hos nogle jernprangere ej alleene nyt giort jernarbeide jmod smede laugets articler, men end og adskillig jern tøig med voris crone merket (1689). Kbhvns. Dipl. VII. 289. Se også u. frgd. o.Jærnrække, no. jærnkæde; kong Magnus kunde icke vndkomme met skibene, fordi at iernreckerne laa offuer Vigen. Hvitf. I. 215. Smlgn. række ndf.Jærnrøst, no. jærnrist; bunde de hannem paa en iern røst oc giorde en gloendis kul ild vnder hannem. Helvad, Encolpod. oooo 3v, yyyy 2. Smlgn. røst ndf.Jærnsked, no. jærnske; brend dem til puluer vdi en iernsked. H. Smid, Lægeb. I. 45. Smlgn. sked ndf. – I forb.: de brøde deris baner met ierne skeder. Grundtv., Folkev. III. 653 synes denne bet. mindre passende. Kunde sv. arþ;askeþ; tages i bet. plov-jærn (jvfr. Ihre, Gloss. II. 589), passede bet.: plovjærn ret godt på anf. st., men denne bet. forkastes af Schlyter (se arþ;askæþ;).Jærnskul(v), no. jærnskovl; j jern skulff (1454). Kbhvns. Dipl. IV. 52; j spa, j jern sculle. sst. I. 376; en jern skulff (1495). D. Mag. 3. R. III. 285; en iernnskulle (1534). sst. 4. R. II. 15; tuo jerne skuler (1537). sst. II. 51; (1536). Geh. Ark. Arsb. VI. till. 7; (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 23; rutrum, iernskoel. Colding, Etymol. 1083. Smlgn. hulskulle ovf. og kalkeskol ndf.Jærnskul(v), no. (fsv iärnskofl); – en jernskoufl til at skufve gangene med. Holst IV. 7.Jærnslag, no.? jernn slaug till fyr crandtzer 1 fdr. (1650). D. Saml. II. 234. Måske = jærnslagger; smlgn. sv. jernslagg og V. S. O.: jernslagge.Jærnslagen, to. = jærnbunden; spiculum, iernslagen spiud, iernbunden spiud. Colding, Etymol. 1210, 429 (se jærnbunden). Smlgn. Aasen: jærnslegen og slagen ndf.Jærnslægge, no. jærnhammer; hwath ther thee slaa, thet ær, som man slowæ meth jern slegher. Lucid. 51. Smlgn. slægge ndf.Jærnspir, no. fk.; thenom skalt thw sønderbryde mett een iernspijr. Ps. 2.9 (Fr. Vormords. 1550, 1607; 1647: et i.). Smlgn. spire ndf. Jærnspjud, no. jærnspyd; pilum, iern - spiud. Colding, Etymol. 930; den kunde icke saaris af noget iernspiud. B. Tott. III. 196. Smlgn. spjud ndf.Jærnsplinder, no. en jærnsplitte til at sætte i en bolt. Moth. Smlgn. Aasen: splint; Sch. u. L.: splinte og splinder ndf.Jærnsplitter = jærnsplinder. Moth.Jærnsprinkel, no. jærngitter; satthe the thz heligh legom jndhen for jærn sprænckell i eth capellæ. (1488). Hdskr. Gl. Kgl. Saml. nr. 1586. 56v; han brød sønder store kaaber porte och suare iern sprinckel. Ps. 107.16. (Chr. Pedersen); ther som winduerne met iernsprinckel icke stercke och well ere forwarit (1568). Bergenhammer, Maria Stuarts Hist. 322; iernsprincklet aff itt windeue (1645). Orion (kvartalskr.). II. 202; fald-port, iern-sprinckeler, som kand falde need for en port. Comenius, Orbis pict. 380. Smlgn. sprinkel ndf.Jærnestadebang, no.? alle myne iernestadebangh oc en ierne lencke [giver jeg] til klockestrenge (1507). Khist. Saml. VIII. 755. Ordet synes forskrevet, mulig står bangh for band (ɔ: bånd), se ovf.Jærnstang, no.; mester Anders Glob haffuer lonth j jern stongh (1530). Kbhvns. Dipl. I. 376. – ildskeer, brandschiffuer, iernnstannge (1578). Ryge, P. Oxe. 409. Smlgn. stang ndf.Jærnstang, no. (fsv iärnstang); – flt. (1631). DM4 II. 10; (1632). FrS 32 (ovf. II. 457 b43, 520 a37); (1643). DS VI. 188 (ovf. u. forankret). Jærnstil, no. en skrivestift af jærn (gravstikke); at min tale maatte bliffue bescreffuen, at hun kunde sættis i en bog, met en iernstil paa bly. Job. 19.24 (1550, 1647); Jvda synd er skreffuen met iern stile. Jer. 17.1 (1550, 1647). Smlgn. stil ndf.Jærnstjært, no. jærnhank. Se u. jærnbord ovf. Smlgn. st(j)ært ndf.Jærnstjært, no. – jærnstang i bagenden af en hage (II. 127 a21); gamle dobbelthager med jernstjerter (1608). BlomA 54 (jf s 55). Jærnstykke, no. jærnkanon; 208 metalstykker haver kong. maj. bekommet fra Svensken og vel 200 iern-stykker. N. D. Mag. II. 15; iernstøcker tiil att bruge y cassematterne tyl skrodt att skyde. Chr. IV. Breve (1636-40). 230; Wulff, J. Bang. 158; (1645). Slange, Chr. IV. Hist. 1489; (1645). Orion (kvartalskr.). II. 215; bliver en god del jernstykker og harnisker indladede (1656). D. Saml. III. 211; var henstillet ofver hundrede iernstycker, hvilcke alle gick løss. P. Resen. 264. Smlgn. stykke ndf.Jærnstykke, no.; – fk.; (1639). DS IV. 94 (ovf. II. 716 b27). Jf ovf. IV. 185 a27 f. Jf korterj.Jærntag, no. en tak el. spids af jærn; de haffue torskit Gilead met iern tagge. Amos. 1.3; try hundrede vogne met ierntagge. 2. Makk. 13.2 (1550, 1647; Luther begge steder: mit eisernen zacken). Smlgn. tag ndf. Jærntral (-træl), no. jærntræmme; it stort vindue met iern traller. Hvitf. IX. tt 3; bant dennem vdi ierntrellerne. sst. VII. 8; der er dobbelt tycke ierntraller for. Jammersm. 78; da war der et stoert dobbelt windue med iern traller. sst. 137, not. 3. Smlgn. tral ndf.Jærntralværk, no. jærngitter; j schriffuerstuen en liden contor och jern trellverck for (1639). D. Saml. IV. 92; ierntralwerckett i 2 winduer bortte (1645). Orion (kvartalskr.). II. 207. Smlgn. tralværk ndf.Jærnurt(e), no. 1) jærnurt (verbena officinalis); verbenaca, iern vrte. M. Pors, De nomencl. 274; Colding, Etymol. 1409. – iærnyrt. Henr. Harpestr. 130. – iern vrt. Chr. Pedersen, Lægebog. 9 (iern wrte røder sst. 7); H. Smid, Lægeb. VI. 27v; N. M. Aalborg, Lægeb. 270; S. Paulli, Flora Dan. 371 A; Wolff, Diarium. II. 170; N. Thomsen, Cestus sapphicus. g 3; Kylling, Viridarium. 166; Buchwald, Specimen medico.-practico-bot. (t. overs.). 494; Comenius, Opladne Dør. § 136; Steph., Nomencl. I. 166; Nucl. latinit. 2018. – Om overtro knyttet til denne plante se H. Smid, Lægeb. anf. st., Hist. Arkiv. 1887. I. 431; Andersen, Fra Planternes Verden. 187 flgd.; Skattegraveren. 1887. II. 46. 2) stor j. ɔ: sikorie (cichorium intybus); tag blomsterne af den store iern vrt, som er blaa. Chr. Pedersen, Urtevand. 12; aff den store iern vrt, som kallis cicoreo paa latine. sst. 12v; blaa byncke, stor iernurt. H. Smid, Lægeb. VI. 35; S. Paulli, Flora Dan. 202 A; Kylling, Viridarium. 27; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. (t. overs.). 154. – Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 259, 59.Jærnvirke, no. jærnværk; silva monasterii protenditur de molendino, ubi fabricatur ferrum, et per viam, quæ ducit ad syndre jernvirke. S. R. D. IV. 471, 472.Jærnvægge, no. jærnkile; lagde dem vnder iernsaffue oc iernpige oc iernuegge. 2. Sam. 12.31; tho iern vegge haffde samme mand dreffuit der i. Herm. Weigere. 35; iernuegger, man plegde att kløffue wedt wp (1566). Khist. Saml. V. 611; (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 26; (1650). D. Saml. II. 228; med kjle oc iernvege flacte mand før de eege. B. Tott. III. 234. Smlgn. vægge ndf. Jærnværk, no. jærnarbejde; ingen fremmede bolsmede eller kleinsmede skulle komme her ind i Riber by, selge eller forkøbe nogen iern werck (1504). Progr. f. Ribe. 1847. 12.Jærnværk, no.; ded iernwerck tiil dii trende lyssekroner. ChrIV* III. 254, 57 (ovf. I. 244 b s. l.). 2) (sv jernvärk) i nuv. bet.; Bernts I. 276 (ovf. V. 543 b52).Jærne, go. regne og fryse (om vejret). Moth (fynsk). Smlgn. Molb. Diall. og Skattegraveren. 1887. II. 42.Jærnet, to. jærnbeslåt; ey ierned vogne. E. Naur. Efter Moth: jærnhård. Smlgn. isl. járnaƀr.Jærnet, to. (fsv iärnadher) væbnet med jærnvåben (jærnhård?); KPs 411 (ovf. u. fuse 2)).Jærnakkere, no. jærnanker; CP V. 40535 (ovf. III. 394 a2); – iern ancker 1 skippund. TR 27/5 1686 43. Jf akkere.Jærnalen, no. alenmål af j.; Fdg 10/1 1698 k 3 § 1.Jærnarbejde, no. i nuv. bet.; (1642). DS VI. 345 (ovf. II. 35 a49); et eller andet slags nyt giort jern-arbeid (1682). LA 43; (1689). KD VII. 289 (ovf. II. 459 b21).Jærnaxel, no. i nuv. bet.; jern axell thil slibstenn (1646). Progr Herlufsh 1880 56. Jærnbeslag, no. i nuv. bet.; hvoe som ey haver jern-beslag, hand hiul af træe maae bruge. Wiel II. 109; skiepper skal være med iernbeslag. Fdg 10/1 1698 k 2 § 12.Jærnbeslagen, to. i nuv. bet.; (1681). KD VI. 787; DS2 VI. 227 (ovf. V. 175 a17, 200 b44). Jærnbismere, no. bismer af j.; de ny iern-bissmere ere meget nøyere. Fdg 10/1 1685. Jærnbjærg, no. (fsv iärnbjärgh) bjærg med jærnerts; (1601). NkS 351d (4°) j 2 (ovf. V. 387 b50); jernvercke fattis ey heller, effter som det mange steder gifver jern-bierge eller jernsteen ertz. Bernts I. 276.Jærnblok, no. blok (til ophejsning) af jærn; jernn bloche met 4 thridsser 1 (1650). DS II. 228.Jærnbradpande, no. stegepande af j.; tag for dig en iern bradpande. Ez 43 (1607; 1550: iern pande).Jærnebrynet, to. havende jærnspids; som skude master fløy de jerne-bryned pile. SortS 68. Jf isl brýna ɔ: hvæsse; bryn ovf. I. 43 b. Jærnebrystet, to. uforfærdet (pansret?); saa haard er aldrig end en jerne-brysted kempe i marcken skicket. Bornemann, Ligpr. o. C Schøller 343 (= hierneb. DV IV. 297).Jærn(e)b(j)u[y]rd, no. (isl járnburƀr) jærnbyrd; pawin hawir allum cristnum mannum forbuthit iernbiwrth. GhA V. 7; – VdS 190 (ovf. IV. 192 a3); Lysch 196 (ovf. II. 622 b15); – den tid min moder bød sig til jernburd. ClS 615-8. Jf Lund: iarn, skursjarn ovf. III. 834 b1. Jærnbådshage, no. bådshage af j.; jern boss hager (1646). Progr Le lufsh 1880 57. Jærnbånd, no. (isl járnband) i nuv. bet.; (1454). KD IV. 51 (ovf. I. 305 b1); jernbaand i trapperne (1670). Bruun 31. – jærntøndebånd; jernbaande til vijnfade. TR a 2v; – korn-tønde skal have i det ringeste 2 jern-baand. Fdg 10/1 1698 k 2 § 11.Jærnendstok, no.? 2 jern endstocke (1604). BlomA 345.Jærnes, no. S formet jærn; et stort tykt jern-es, som blev lagt to store stykker paa (1613). BlomA 300.Jærnfarve, to. grålig; Etym 429 (ovf. III. 180 b36); Steph I. 186 b (u. ferrugineus). Jf sv jernfärg; ovf. V. 235 b38. Jærnfast, to. fast (værende af j.); Wiel IV. 12 (ovf. V. 26 a54). Jærnfløjstang, no. i nuv. bet.; en jern-fløistang, veiede 12 l (1636). DS V. 192; en jærnfløjstang med messing maling. Wulff 182.Jærnfod, no. i nuv. bet.; Hex 221 (ovf. I. 112 b19).Jærnfodsål, no. sål af jærn; 100 par jern fodsaaler (1624). NVS hist filos kl 1905 III. 55. Jf BlomA 305.Jærnfork, no. jærntyve; jernforck, greb. NkS 351d (4°) e 6.Jærngadder, no. (fsv iärngadder) jærngitter; eett capelle meth jærngadder och ny glarwindwe (1412). MöllerB I. 323. Jf gadder. Jærngotling, se jærngøtl.Jærngren, no. jærnhage; DV IX. 642 (ovf. V. 498 a12).Jærngrenet, to. havende jærntænder; med sin jern grenitt riffue rensser sine aggre (1601). NkS 351d (4°) k 6v.Jærngrube, no. (fsv iärngruva) i nuv. bet.; Etym 429 (= fodina ferraria); aff jern gruber ossmund jern. Bernts II. 48.Jærngryde, no. i nuv. bet.; (1601). NkS 351d (4°) e 6v; TR 27/5 1686 43.Jærngrå, to. (sv jerngrå) = jærnfarve; klædt vdi ierngraa klæder. VdS 355.Jærnhage, no. i nuv. bet.; manus, jern-hage at kaste udi fiendens skib. Steph I. 203 a; – toe rigers liv og død paa toe iern hager laae. Wiel VII. 276.Jærnhakke, no. i nuv. bet.; 1 Kr 213 (ovf. II. 503 a36); bredachtig jern hacker (1650). DS II. 228. Jærnhammer, no. (sv jernhammare) vandhammer (til udsmedning); kull wedt at huge tiil jern hammeren (1556, Jessen). Jærnhandske, no. (fsv iärnhandske) i nuv. bet.; HvfB b 1 (ovf. II. 367 b29); 9 jernhandsker (1604). BlomA 340; – manica, iern haandske. Etym 717. Jf stålh.Jærnharre, no. rive med jærntænder; nogle ierrn haarrer med lange stenger paa, huormed man kan vddrage fiillingen med. ChrIV* III. 117-8. Jf svd harv. »Harve« passer ej i smhængen. Jf ovf. V. 418 a39. Jærnhat, no. (isl járnhattr) i nuv. bet.; MP 39 (u. galea); Etym 504, 180 (ovf. IV. 152 a14). Jf kærlingj.Jærnhjul, no. (fsv iärnhiul) i nuv. bet.; Ixion, huilcken maatte omdrage et jernhiul. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 186.Jærnhus, no. rum til jærnvarer; (1523). DM4 II. 4 (ovf. III. 608 a32).Jærnhytte, no. (fsv iärnhytta) smæltehytte; thry aars affgifft aff iernhytthen (1519). Suhm* II. 2. 155; han skal holde jernhytten ved magt. KB (1556-60) 177; ClN 46 (ovf. IV. 902 a23). Jærnhængsel, no. i nuv. bet.; (1646). Progr Herlufsh 1880 44 (ovf. II. 146 b22), 54. Jærninstrument, no. i nuv. bet.; et jern instrument, som paa den ene ende kand hafve en liden spade. Holst IV. 7. Jærnjung, no. jærnspand; en iern iwngh, en bryggekyædell (1538). KRM 146. Jf junge (II. 455 a10).Jærnkakkelovn, no. i nuv. bet.; (1559). DS III. 78 not (ovf. II. 466 b41); 1 jærn kakkelovn med sin fod. Wulff 172; – sex iern kackeloffne. TR a 2v; TR 27/5 1686 43; – DM IV. 350 (ovf. III. 439 b25).Jærnkammer, no. = jærnhus; wdi jern kammerit (1646). Progr Herlufsh 1880 56.Jærnkarde, no. jærnkarte; maa ingen jern-karder bruges til klædet. Fdg 31/3 1705 § 22 (= jern - korder. KD VII. 750).Jærnklinke, no. klinke af j.; findis ingen jehrn klincher eller hasper (1679). Herreb 54. Jf klinke (II. 532 a11). Jærn(e)klædt, to. klædt i j. (pansret); di erre ierne-kled. DgF I. 372 a; maatte hand see en mectige hær iernklæd aff skoffuen vdkomme. VdV II. nr 17 v 10; – hun mod udvortes vold er da som ierne-klæd. AB II. 28. Jærnkniv, no. kniv af j.; vbrugelig jern kniffue at skiere steen (ɔ: mursten) met (1646). Progr Herlufsh 1880 57.Jærnkramme, no. krampe (klemme) af j.; Heg 204 (ovf. IV. 367 b16). Jf kramme.Jærnkrampe, no. i nuv. bet.; (1584). DS V. 170 (ovf. I. 631 a17). Jærnkrog, no. (isl járnkrókr) i nuv. bet.; HKv 6514 (ovf. II. 318 a10); PE i NMP II. 179 (ovf. u. agn); en lang stage med en iern krog paa udi enden. Deb 140. Jærnkron(e), no. i nuv. bet.; HS 4012 (ovf. IV. 896 b1). Jærnkugle, no. i nuv. bet.; TR 27/5 1686 43.Jærnkæde, no. (fsv iärnkädhia) i nuv. bet.; ÆB 3 Msb 2613 (ovf. II. 133 a27); (1569). KhS I. 141; (1611). DM4 V. 128 (ovf. V. 170 a25, 340 a52). Jærnkær, to. tiltrukken af jærn; Hex 186 (ovf. IV. 613 b43). Jf kær 2).Jærnljusekrone, no. lysekrone af j.; (1650). DS II. 205 (ovf. II. 820 b2). Jærnelænke, no. (fsv iärnlänkia) i nuv. bet.; (1507). KhS VIII. 755 (ovf. II. 460 a42); (1569). KhS I. 140 (ovf. u. fatte 3)); thridtzer met jern lencke (1646). Progr Herlufsh 1880 56.Jærnlæs, no. (sv jernlass) læs jærn; kunde tungeste jernlæs bære. LyschG* 135.Jærnmalm, no. (fsv iärnmalmber) jærnerts; han maa opgrave jernmalm. KB (1556-60) 315; jernmalmen er opfunden. GH 51.Jærnmike, no. gaffel af j.; (1613). BlomA 300. Jf mike.Jærnmose, no. myremalm? Hex 43 (ovf. V. 356 a23).Jærnmur, no. (fsv iärnmur) mur af j.; lad vere en iern mur mellem dig oc staden. Ez 43 (1550; 1607: iern veg); Tdm I. 94v (ovf. II. 488 b21). Jærn(e)nagle, no. (isl járnnagli) i nuv. bet.; RD I. 253 (ovf. u. føge, no.); – GkS 135 (ovf. II. 840 b1); – CP II. 333 (ovf. IV. 180 b41); – hver med 3 gode jern-navler nettede til træet. Fdg 10/1 1698 k 2 § 11.Jærnenæset, to. havende næse (spids) af j.; Wiel III. 167 (ovf. V. 141 b24).Jærnpande, no. (fsv iärnpanna) i nuv. bet.; se ovf. s 544 a7.Jærnpanser, no. (fsv iärnpanzare) i nuv. bet.; haffde the pantzere vppaa lige som iern pantzer. åb 99 (1524 og flgd. overs.).Jærnpibe, no. (fsv iärnpipa) i nuv. bet.; 6 jernpiber i laternen (1652). JS3 II. 368. Jærnpig, no. i nuv. bet.; 2 Sam 1231 (ovf. II. 461 a25); VdS 168; DgF II. 394 a (ovf. I. 173 b26, 270 b6).Jærnpil, no. pil med jærnspids; en træ pil giort som en iern pil. VdS 100 (jf ovf. I. 276 a9). Jærnpind, no. (fsv iärnpinne) tyndt jærnstykke; hafver øjer at sette en iernpind igiennem. Holst IV. 9.Jærn(e)plade, no. (sv jernplåt) i nuv. bet.; VdSv 141 (ovf. V. 124 a51); fire skippund iern plader. TR a 2v; Steph I. 217 a (ovf. IV. 377 b15).Jærnplanket, to. beklædt med jærnhårde planker; med bads og bummer paa jern - planked skibevom. KC* f 3v.Jærnplet, to. rustplettet; at det i farven er vorden kalket eller jernplettet (1705). KD VII. 750.Jærnredskab, no. i nuv. bet.; Etym 429 (u. ferramentum); anvendt bekostning med iernredskaff. WE dedik b 1.Jærnrigel, no. jærnstang; ett huul, som med iern rigler er forwaret. Jm 78. Jf t eisenriegel.Jærnring, no. (isl járnhringr) i nuv. bet.; Hex 133 (ovf. I. 142 b21); Urfé II. 20 (ovf. I.* 29 b5).Jærnrive, no. i nuv. bet.; Etym 1107 (u. sarculum); jernrifver duer intet her til. Holst IV. 7.Jærnrulletråd, no. ståltråd (der indførtes i ruller); TR 27/5 1686 43.Jærnrust, no. (fsv iärnroste) i nuv. bet.; MP 282 (u. ferrugo); Etym 429. Jærnsav, no. (fsv iärnsagh) savklinge; 2 Sam 1231 (ovf. II. 461 a24); iern saufve 1 bundt. TR 27/5 1686 43.Jærnskaft, no. i nuv. bet.; de (ɔ: knivene) skal være med trinde jærnskafte. Holst IX. 59.Jærnskinne, no. i nuv. bet.; 3 trøjer med jernskinner (1604). BlomA 343; canthus, iernskinne, som hjulet er beslaget med. Steph I. 283 b; ChrVL 3-17-1 (ovf. V. 406 a32).Jærnsko, no. (isl járnskór) sko af j. (med jærnsål?); PSO II. 112 (ovf. II. 788 b13).Jærnskyt(te), no. jærnskyts; skerpe[n]tin, falckoner oc iernskytte mange. RFK c 3v. Jf skyt(te) 2).Jærnslægt, no. jærnhård slægt; paa det den haarde jernslect maa ved ham faa' end'. Buc* b 5v b (= ferrea gens. IV8).Jærnsmid, no. (isl járnsmíƀr) smed (i jærn); jærn smydh jkkæ paafanez. 1 Sam 1319 (ÆB. Vulg: faber ferrarius). Jf smid. Jærnsmed, to. smeddet af jærn; BlomA 118 (ovf. III. 504 b18), 120 (ovf. IV. 144 a25). Jf ovf. IV. 4 b26.Jærnspade, no. (isl járnspaƀi) i nuv. bet.; alle hans redskabe, store jernspader. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 173.Jærnspiger, no. (fsv iärnspiker) jærnnagle; T 553 155v; Mc 19 (ovf. III. 186 a4, 11); BruunA 401 (ovf. IV. 56 a43).Jærnsprinkelværk, no. = jærnsprinkel; y alle uynduer skall gørriss iernsprinckeluerk. ChrIV* VII. 12. Jf sprinkelv.Jærnspån, no. hammerskæl (filspån); iern spaaner 1 skipp. TR 27/5 1686 43.Jærnstenerts, no. jærnerts, se ovf. s 543 b54.Jærnstillepind, no. i nuv. bet.; BlomA 300; (1661, ovf. I. 508 a14).Jærnstiv, to. stiv som j.; staae jerne-stive steen og bliv til ævigt minde. DV IV. 280.Jærnstæmpel, no. i nuv. bet.; (1650). DS II. 228 (ovf. II. 621 a49).Jærnsvans, no. svans (IV. 218 a2) af j.; (1613). BlomA 300.Jærntagget, to. (fsv iärntaggadher) havende jærntakker; 2 Makk 136 (ovf. IV. 116 b11).Jærntand, no. (fsv iärntan) i nuv. bet.; han (ɔ: dragen) haffde ierntendær. HKv 337.Jærntap, no. i nuv. bet.; 1 stor, tyk jerntap i blokken (1613). BlomA 300.Jarnten, no. (isl járnteinn) tynd jærnstang; DgF V. 2. 180 b (ovf. IV. 330 a33).Jærnetid, no. hård tid; hvor kummerfuld vor jerne-tids ulyst os falder. AB II. 185; ferrea ætas eller jerntjden. GH 47. Jf Ovid, Metam I. 127. Jærntingest, no. genstand af jærn; at hand tager ett iern tiingist derud. ChrIV* IV. 82. Jærntjuve, no. (fsv iärntiuva) jærntyve; 2 iern tyuffuer (1538). KRM 146. Jf tjuve. Jærntjæregryde, no. tjæregryde af j.; Wulff 182.Jærntråd, no. (fsv iärnthradher) ståltråd; (1684). LA 135.Jærntung, to. meget tung; dend jerne-tunge byldt bær selv dend siæle-hyrde. Naur q 4v.Jærntøj, no. i nuv. bet.; RFK l 7 (ovf. II. 53 b50); (1689). KD VII. 289 (ovf. IV. 368 a10). – genstand af j.; slar hannem met ierntøy. 4 Msb 3516 (1607, 1647, jf ovf. III. 25 a35). Jærntønde, no. (fsv iärntunna) tønde af j.; (1578). DS2 VI. 172 (ovf. u. enket).Jærnvindkakkelovn, no., se ovf. IV. 832 a47.Jærn(e)vogn, no. (fsv iärnvaghn) vogn med jærnbeslag (af leer?); mædhæn Cananei skulæ nydhe jærne woghne. Josv 1716 (ÆB og flgd. overs.); Dom 119.Jærnvæg, no. væg af j.; se ovf.Jærnvægt, no. vægt af j.; ballance eller iernvegt. TR 27/5 1686 35. Jf vægt 3).Jærnværksted, no. smedje; Etym 429 (u. fabrica ferrea). Jærnlig, to. jærnhård; ÆB 5 Msb 2823 (ovf. IV. 462 a39; Vulg: ferrea). Vis mere +