IndgangIndgang (-gång), no.
1) indgang, indtrædelse; indgongen oc hendis dør. 2. Kr. 4.22 (1550, 1607); viss dem denne skick aff huset oc hans vdgong oc indgong. Ez. 43.11 (1550, 1607: indgang); haffuer dieffuelen fundit it hul oc indgong. Tidemand, Post. III. 103. – tuende sneffre indgang. Vedel, Saxo. 452. – i wyde oc kere brødere aff vor inggang til ether, at hand haffuer icke waret forgeffues. 1. Thess. 2.1 (1524, 1550, 1607); velsignet skall du vere i din indgong. 5. Msb. 28.6. – huilken broder sig siger aff laugit wdi vrede och begierer laugit igien, handt giffue dobbelt saa meget for sin indgang, som schraaen formelder for første indgang (1582). Kbhvns. Dipl. VI. 158.
2) begyndelse, komme, indledning; til dette forbunt vaar giort en indgang tilforne. Hvitf. III. 330; imod vinterens indgang med kackeloffner forsiunet. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 24; rhingræfven begyndte en herlig tale oc indgang til kongen. P. Resen. 60; ach væ mit eene knæ! den indgang er forlang. Ped. Pårs. B. 1, S. 3.
3) ret, adkomst; hand fick ingen redelig sag om at holde, for huilcken hand kunde faa indgang at straffe hannem. Vedel, Saxo. 351; hand epther thend dom haffde indgang och tilfald att thale paa samme arff (1576). Rosenv., Gl. D. II. 296; thermedt kand haffue nogen indgang till Støffringgaardt och thetz tilliggendis guodtz. sst. III. 299; skulde de affsige sig oc frastaa med all den indgang oc rettighed, de kunde hafve til Sverige. P. Resen. 151.
4) overenskomst; denne deres indgang og bylov at forsegle (1598). A. Larsen, Optegnelser. 35. Med hensyn til det dobbelte køn jvfr. isl. innganga (hunk.) og inngangr (hank.).Indgang, no.
1); – adgang; Damg (ovf. II. 55 a46). – udredelse ved indtrædelse (i et lag); da niude lauget for half indgang (1564). KD II. 322 (frgd. o. ovf. III. 560 a18).Indgangspen(nin)ge, no. betaling ved indtrædelse; om indgangs pendinge (overskr.); thendt, som broder vill bliffue, schall giffue till lauget for indgang x mark, och schall handt haffue thuende forloffuere for hans indgangs penge (1582). Kbhvns. Dipl. VI. 158; di, som udkaaris till den bestellning, beskattis med indgangs penge (1606). sst. II. 537; VII. 507; adskillige laug fordre store indgangspenge af enhver svend (1731). Progr. f. Kolding. 1822. 90. Smlgn. penning ndf.Indgangsøl, no. bryllupsgilde. Moth. Smlgn. øl ndf.Indgange (-gå), go.
1) gå ind; wordæ sa allæ eens, at vy ingaa villæ. Brandt. 121.20, 14; indgingæ. sst. 121.23; icke alle skal indgaa i himmelens rijgi. Matth. 7.21 (1524, 1607, 1647); indganger. Mark. 4.19 (1524; 1550: gaa hen ind); Tavsen. 118; ij himmelen indgange. Psalmebb. I. 117; Ps. 24.9 (Chr. Pedersen); du skalt indgaa oc indtage det gode land. 5. Msb. 6.18 (1550, 1647); Ranch. 296; self ville hand indgaa paa veyen i et capel. Hasenmüller, Jesuit. Hist. a 8; i det allerhelligste maatte ingen indgaa. Jersin, Mirakler. f 1v; (1670). Khist. Saml. VIII. 495. – jnginghe meth hannom j archæn. 1. Msb. 7.6 (Gl. D. Bib.; 1607: ginge ind); jngongæn. sst. 5. Msb. 6.18; indginge de oc haffue affsæt munckene. Hvitf. VIII. 175. – the, nu y embede ere eller hereffther indgangende vorder. Rosenv., Gl. L. V. 96; gaar hand bort ... oc indgangendes bour ther. Matth. 12.45 (1524). – huor Jesus er ingenget for oss. Heb. 6.20 (1524; Chr. Pedersen: ingongen); ingaar. sst.; (1543). Geh. Ark. årsb. IV. 245; den, som vaar nylige ingongen i skatkammeret. 2. Makk. 3.28 (1550; 1607: indgaaen); ere alle indgangne udi en stoer sal. P. Resen. 298. – ingak i thin selle. Krist. Efterfølg. 33.12.
2) gå ind i (på); om vi ville Guds rige indgaa. Psalmedigtn. I. 292 a, 94 b. – haffue riigens prelater indgangen thesse artickler (1527). Rosenv., Gl. L. IV. 138; (1525). N. D. Mag. V. 38; thet forbundt, som hertug Christian forhandleth haffuer at indgange (1533). sst. II. 249; hyrderne indginge oc beuilgede samme handel. Herm. Weigere. 2v; Vedel, Saxo. 73; hvilket jeg haver indgaaet. sammes Svend Tiuvesk. b 2; hand offte haffuer formanet dennom til christelig handel, oc de den icke haffue vild indgange. Hvitf. VIII. 307, 152; (1584). Rosenv., Gl. D. IV. 31, 218; du haffuer indganget pact med Gud. Jersin, Via vitæ. d 3v; Bording. II. 55; hand ey var tilsinds at indgaa nogen handling, uden hans skade bleff hannem igien vederlagt. P. Resen. 125.
3) begynde; ter endis keysæræ Grantkans mact oc ther indgaa keyserens land aff India. Mandev. Rejse. 161.15; da indgaar det rette fryde aar. Psalmedigtn. I. 112 b. – ther war ej anden meddel till, en han skulde indgaa then fejde. N. D. Mag. III. 221, 16; ingredior iter, indgaa nogen vej eller reise, begiffue sig paa nogen reise. Colding, Etymol. 592; førend de indgick spilfectning oc den død-treffende tornering. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 11. Smlgn. gange ovf.Indgange, go.
1) (fsv inganga) – tm. som no.; TR** g 1v (ovf. IV. 558 a10); Fdg 22/12 1661 (ovf. V. 303 a18).
2); Dom 151; 1 Kg 1417 (ovf. IV. 46 b23, 249 a15).Indgangsskur, no. skur over en indgang; een poort, eet indgangs-skuur. Wiel XII. 545.