HereHere, bio. her; somæ hauæ hæræ i thæsse væreld theræ skyars eeld. Lucid. 56; Hell. Kvinder. 89.22; allmwen hæræ wthy landit. Allen, Aktstk. 37; som i regne op for oss here. P. Smed. a 4, e 2v; raader ieg oc beder hære. A. Oelsen, Regneb. p 7v; Psalmedigtn. I. 70 b, 87 b; Kortvending. v. 100; hans hustru gaar saa sluncken here. Ranch. 277, 294 (begge steder som rimord); Grundtv., Folkev. III. 301 b. Jvfr. Thorsen, Runemindesmærker. II. 2. 199. Smlgn. dere ovf. (u. der).Her(e), bio. – h. og der ɔ: a) (fsv här oc där) rundtom, pletvis; Etym 495 (u. diffuse), 596 (u. illac), 1198 (u. sparsim); GI 99 (ovf. IV. 589 b11); (1685). DS2 VI. 219 (ovf. III. 489 a54); PSO I. 58 (ovf. II. 258 b19). – b) frem og tilbage; arcken veltedis her oc der aff farlige bølger. Lynds 29v; KC* a 3v (ovf. III. 557 b37). – hist og her, se d. o. – føjet til sto.; T 168 (ovf. III. 459 a23); saaledis gick denne her saluelse til. RFK e 3, e 3v. Jf komh.Heran, bio. frem, hid; heran, du skalt faa lax. P. Syv, Lovskr. a 4. Smlgn. t. heran og komme an ndf. Heran, bio.; AB I. 120 (ovf. u. forsage); vil ingen mand heran. Helt 58.Heremod, bio. herimod; findes nogen heremodt at giøre. Rosenv., Gl. L. IV. 98; at the her emodt ey befatthe thennom mett nogen anden then hellige kierckes iordt (1528). N. D. Mag. V. 312; forbiude wij alle her Magnus Gøye her emodh paa forskrefne jordt at hindre (1532). Kbhvns. Dipl. I. 381; IV. 381; (1537). Rosenv., Gl. D. II. 62; her emod skalt du ingen vdaff hierte være venlig. Herm. Weigere. 140. Smlgn. emod og deremod ovf.Heremod, bio. (fsv härimot); – (1540). NdM II. 271 (ovf. II. 122 b6); (1570). DM III. 367 (ovf. u. forkrænkelse); VdSv 138 (ovf. V. 280 b41). Herfor(e), bio. frem; aff moders liff kommer nøgen herfor det lille noer. Psalmedigtn. I. 226 a; da brød dyt fromme siind herfor med gaalle noder. Chr. IV. Breve. I. 446; sst. (1641- 1644). 61; derfor det (ɔ: hoffolket) oc træder paa denne viis her for. S. Terkelsen, Chr. Hustrue. 5; disse ere de eenfoldige legemer, aff huilcke de formengde kommer herfor (opstaar). Comenius, Opladne Dør. § 28 (= t. herfür) § 394. – en part deris foster kommer først herfore met armene. H. H. Skonning, Hed. Philos. 880; herfor. sst. 315. Smlgn. æ. t. herfür, nuv. t. hervor.Herfore (-føre), bio. derfor; sechtis noger man her foræ. Suhm, Saml. I. 2. 49; herfaare bleff ræffuen meget vred. Herm. Weigere. 23. – herføre er Gud her mit iblant. Carion, Chronica. 9; er herføre then vndersked. sst. 9v. Smlgn. fore ovf. (u. for). Herforinden, bio. forinden; om thet saa ær, ath iæk aff gaar her foor innæn (1408). Molb. o. Peters. 397; som thenne fredh her for innen brydhe effter then tiidh, thenne freth them kynnet er. Dipl. Chr. I. 20; vil oc Gud, at hun døer her forinden. Hvitf. IV. 119 (= sv. hær for innan. Suhm, Hist. af Dmrk. XIV. 621). Smlgn. æ. sv. hærförinnan, se Rydqvist. VI. 207 og derforinden ovf. (u. derad).Herforuden, bio. desuden; her for vden da er ieg huercken saa ved sundhed. Vedel, Saxo. 397; herforuden da kand alt befattis udi noget vist. B. Tott. I. 49; herforuden be- tænckte øffrigheden det. Hiøring, Leyres Politie. i 3; (1668). Rosenv., Gl. L. V. 275; herforuden findis saadant i dend sang. S. Povelsøn. 77; herforuden førte ocsaa de Lybske deris egen flaade. P. Resen. 95; Chr. V. D. L. 2-13-12. Smlgn. derforuden ovf.Herfran (-frå), bio. herfra; som hans guddommelige majestæt haffuer kaldit herfrann (1576). Rosenv., Gl. L. IV. 294; det er tid, om wi wslaget skulle her fran. Hvitf. IV. 167. – som thennom her fraa dragge kandt (1533). Hist. Tdskr. 4. R. III. 489. Smlgn. fran ovf.Herfran, bio.; – Rch 36 (ovf. IV. 345 b3); – Fil 123 (ovf. II. 183 a36); Brochm I. b 6v (ovf. V. 435 b27).Herinden, bio. heri; som her inden giorde hannem dristeligen modstand. Lyschand. 233; at de skulde her inden lade sig findis villig oc beforderlig. P. Resen. 166. Smlgn. herudinden ndf.Herindtil, bio. hidtil; herindtil haffue i intthet bethet vti mit naffn. Joh. 16.24 (1524; Chr. Pedersen, 1550, 1647: her til).Heropå, bio. herpå; here skulle i brænnæ oppa. Romant. Digtn. I. 263 (med hensyn til adskillelsen af ordets dele smlgn. derpå 1) ovf.); Adonia tenckt' her minst oppaa. Ranch. 32. Smlgn. opå ndf.Heroven, bio. ovenfra; Gud her offuen ned skal icke spørie effter hannem. Job. 3.4 (1550, 1647). Heroven, bio.; alle fuldkomelige gaffuer her offuen neder. Jak 117 (1524; 1607: her offuen aff); har vnt dig her offuen den ærens kroen. Hvasz indl c 1; Gud være loffuit, dig gaff her offne. sst. b 7 (rimord: krone). 2) ovenfor; som vi maa see her offuen staa (1596). DS VI. 120.Herover, bio., desuagtet, herimod; hwilckenn swenn som heroffwer drager fran sin hosbonde, tha skall hand icke annammis aff noger (1537). Rosenv., Gl. L. IV. 187; vil min herre oc gud her offuer oc kalde mig, da finder hand mig alligeuel. H. Smid, Lægeb. IV. fort. a 4. Smlgn. derover 5) ovf. og herudover ndf.; Sch. u. L.: hirbouen (u. hir).Herover, bio. – (sv häröfver) derfor; Hvf VII. 97 (ovf. I. 614 b nederst). – herhen; fra den dag, ieg bleff ført her offuer. Till t Est 1411 (1607, 1647; 1550: hid ført).Hersom(s), bio. forstærkende et påpeg. sto.; at Gudt wille lade thenne hersoms prophecii bliffue opfylt. N. Pallad., En alm. Form. b 3v; er detthe hersom iche en stor ugudelighed. Khist. Saml. VII. 796; er dett hersom nu mig en samwittighedz verch. sst. VII. 798; denne her som, hic. Moth. Smlgn. Ordb. o. Gadespr.: herre, hersens.Hersom(s), bio.; – DM III. 217 (ovf. V. 171 b36).Hertil, bio. hidtil; the schulle iche, som her til giort er, dømmis till døde. Rosenv., Gl. L. IV. 40; ey goo saa torpelighæ hedhen, ssom i haffue giordt her til. Tavsen. 21; Fynske Aktstk. 143; som bispen her til haffuer hindret hannem vdi. Hvitf. II. 272; huorfor hand her til haffde duld sin tale. Jak. Alb. Horsens. c 4v. Se også u. herindtil. Smlgn. æ. sv. hær til, se Rydqvist. VI. 207. – også hertil dags; wij inthet her tiill dags haffue fornummet, at thet skedt er. (1526). N. D. Mag. V. 117; (1578). sst. II. 157; Chr. Pedersen. IV. 351.18; Malmøb. 6v; her till dags haffue geestlige folck siidett dom. P. Eliesen. 449; (1559). Rosenv., Gl. L. I. 271; Vedel, Saxo. 218; de effter denne dag maae træde udi al arv med deres brødre, hvorfra landsloven havde holdt dennem her til dags. Vedel, Svend Tiuveskæg. 17; vi haffve hertil dags hvercken udi skriffven eller trycken giort nogen forskiel imellom v oc i oc u oc j. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I a 3v; tage vort tungemaal her efter i højere ære, end her til dags skeet er. S. Povelsøn. b 6v; som her til dags sædvaanligt haffver været. P. Resen. 326. Smlgn. æ. sv. hær til dags, se Ryd- qvist. VI. 207 og dertil 2) ovf.Hertil, bio. – til dette; PE 255 (ovf. u. fåkundighed); mand maa oc tage her til suineister. SmdLb I. 28.Herud, bio. ud; mand tier stille oc icke tør her ud med sandhed. H. H. Skonning, Hyklerkonst. b 4; der Manasses var fangen ført til Babylon oc der laae bunden med sine store lencker, da maate hand endda her ud igien oc komme til sit kongerjge. Hiøring, Leyres Politie. dedikat. 4v; Marre, Marre minde! est du her inde, saa skalt du her ud. Peder Paars. 1 B. 4 S. anm. Smlgn. Molb. O. og V. S. O.; Grimm, Wb.: heraus 6).Herud, bio.; KC* a 3 (ovf. III. 474 b45). 2) (fsv härut) i nuv. bet.; ChrIV* IV. 53 (ovf. V. 355 a14); (1657). KhS II. 243 (ovf. u. fo(r)derlig). Herudaf, bio. heraf; her udaff følger det. Pallad., S. Ped. Skib. q 6; her vdaff skal ydermere forstaas. Herm. Weigere. 137; herudaff henger all kirckens velfærdt. P. Resen. 441. Smlgn. sv. härutaf og udaf ndf. Herudi, bio. heri, herpå; werer fortenckthæ her wdi, ssom ether sielff ligger mackt paa. Tavsen. 21; huo som staar ret oc fast her vdi, at Iesus Christus er ret sand gud. Tidemand, Sjæl. Urtegd. m 7; (1615). N. D. Mag. II. 163; af indfødde blindhed foere hedninge vild her udi. B. Tott. I. 76; her udi slecter de de fattige. Gerner, Ilias. a 2v.Herudi, bio. (sv häruti); dyp her udi linduge. WD II. 134.Herudinden, bio. = herinden; det, mig her vdinnen kunde forhindre. Herm. Weigere. vii; wor wilge herudinden att schulle forrette (1582). N. D. Mag. I. 80; thersom hanndt herudinden bleffue forsømmelig (1621). Rosenv., Gl. L. IV. 346, 313; at hand altjd skulde vjde hans majest. herudinden undskyldt. P. Resen. 167. Smlgn. sv. härutinnan og inden ndf.Herudover, bio. 1) = herover; her vdoffuer haffue forskreffne steder emodt keyserlige mandata oc theris eygen løffte taget thee Swænske indt wdi theris haffne (1519). D. Mag. III. 360; naar bønderne herudover findes uhørsomme, skal de derfor tilbørligen stande tilrette (1578). N. D. Mag. II. 157. 2) herover (i nuv. bet.); folck haffue holdet her vdoffuer met veldig haand. Herm. Weigere. 146.Heråmod, bio. = heremod; woret swo, at noket embede sette sik heramot (1422). Kbhvns. Dipl. I. 150; hwo som her omodh giør. sst. I. 209 (= her imod. Hvitf. V. 262). Smlgn. åmod ndf.Heraf, bio. (sv häraf) af dette; Corv II. 81; HemmP* II. 5 (ovf. V. 203 b45, 10 b27); Hvf V. 189 (ovf. u. forvælde); her af toog folket til saa stoor en haab at blive. KC* c 1. – herfra; (1564). DM III. 287 (ovf. I. 476 a23). Jf af.Herefter, bio. efter dette; (1612). NdM II. 172 (ovf. I. 67 b12). – (fsv häräptir) fra den tid, for eftertiden; DC 31 (ovf. II. 183 a45); (1504). FA I. 92 (ovf. I. 671 b14); (1540). Rsv* IV. 204 (ovf. u. afsætte 3)); (1643). Rsv* IV. 450 (ovf. u. forlede). – (regnet) fra nu af; hær effter pa tridie dagh skalt tw døø. T 553 144.Herfrem, bio. frem; Heg 84 (ovf. IV. 850 a15); Hex 185 (ovf. II. 615 a32); KC* a 3 (ovf. IV. 632 b19); Raun 3 (ovf. V. 422 a29). Herhid, bio. herhen; for dyre det falder ham den knegt her hid at hyre. Wiel VI. 161.Herhos, bio. 1) herved, hermed; (1592). DM V. 124 (ovf. V. 274 a6); Hvf III. 483 (ovf. u. befæstning 2)); jeg sender dig herhoss en sedell (1600). FrTB 149. 2) desuden; ålbL* 210 (ovf. III. 389 a5); her hoos er Wissborg som et præktig herre-sæde. KC* e 2.Hermed, bio. (sv härmed) 1) med (ved) dette; her met skal hoffuedet smøris. SmdLb I. 28; Wulff 143 (ovf. V. 172 b25). 2) herved (med det samme); SkP 632 (ovf. IV. 976 b46); med mindre dennem samme platzer hermed skal være opkyndiget. Fdg 4/2 1661; Wiel III. 168 (ovf. V. 234 b15). Herned, bio. i nuv. bet.; (1685). DS2 VI. 227 (ovf. II. 77 a9); – Gud sielff aff himmelen saa hernid. Psb I. 33. Jf ovf. III. 206 b2 f.Hernæst, bio. (fsv härnäst) herefter; Raun 68 (ovf. III. 549 a40). Herom, bio. 1) (fsv härum) om dette; Hvf IV. 107 (ovf. II. 80 b6). 2) omkring; AB I. 66 (ovf. III. 631 b43); rulder os herom paa de forordnet plette. DV IV. 300 (Kingo); himlen skal kiøre altingest her-om. KS 183. 3) herhen; maa alle herom, Kbhvn forbi (1668). KD V. 753.Heromkring, bio. (sv häromkring) i nuv. bet.; mange andre steder heromkring (1623). DS2 VI. 151.Herpå, bio. i nuv. bet.; KragR c 5v (ovf. V. 361 a19).Hersamme, sto. – samme; then hersamme kerlighed ær vordhen koel. HS 117 (= l hic amor. udg 1724 2). Mulig = hersom(s), se d. o. Hersammesteds, bio. her, hersteds; med korthed tilliusd vdi alle 3 predickestole her sammestedtz (1578). KD I. 472; III. 526; (1599). KD I. 561 (ovf. V. 155 a13); rentemeiisterne skall lade mig uyde tiilstanden her sammestedtz. ChrIV* IV. 76.Hertilemod, bio. omvendt; her till emod den, som er offver tresindtiffue aar gammell, hand er dovne (1601). NkS 351d (4°) f 8.Herudom, bio. herom; jeg tør jcke szelff skriffue hans naadhe thiil her wdom (1556, Jessen).Herunder, bio. (t herunter) ned; lad bølgerne os støde her under. Wiel XI. 481. Jf under 1). Vis mere +