HedenseHe(de)nse, go. 1) se hen; haffue ligeuell vndersaatterne fast lengre hedenseet oc forlangit effter en høyre. Hvitf. VIII. fort. a 3; respicio, seer tilbage, henseer. Steph., Nomencl. II. 1234; hertil skal mand altiid hensee. P. Syv, Cimbr. Sprog. 54; mand skal og hensee paa nogle steder, hvor mand ikke har været før. P. Syv. II. 228. 2) tage hensyn til, stræbe efter; henseendis, at du kand forskaffe forneffnde kircke oc dig selff fred oc rolighed. Hvitf. II. 313; indtil det maalet naar, oc det Gud til ære skeer, dernest til os henseer. Psalmedigtn. I. 455 a; disse ertzmetaller oc malmer fornemmelig henseer paa deris ljfs frombhed eller fuulhed. Gerner, Hesiodus. 40.Henseende, no. 1) hensyn; det bør en hver at hafve henseende til sin formue. B. Tott. I. 29; skal mand hafve henseende til dens hiertelaug, som giør en ting. sst. I. 119; intet andet henseende. sst. I. 77; de (ɔ: kongerne) meere haffver henseende til Guds ære oc undersaatternis velfært end deris egen nytte Hiøring, Leyres Politie. B 4; mand skulde dog hafve sit henseende, at den forrige afskeed bleff holdt det meeste, mueligt kunde være. P. Resen. 235; droge icke den mindste henseende enten til vore trætte tienere eller hester. sst. 412. 2) hensigt; med denne prosodia hafver min hosbond icke hafft anden henseende, end at hand vilde ære voris gamle sprock. S. Povelsøn. a 3v; authoris henseende udi sit skrifft, at hand kand selff bliffve undervist. Gerner, Hesiodus. 3; hvor hen sig hertug Adolph forføyede i henseende en deel penge at sammen samle. P. Resen. 5; jeg udi gandske anden henseende, end som mange indbilde sig, bliver ved at føre pennen. Holb. Epistler (v. Bruun). V. 2. Smlgn. Holb., M. poet. Skr. (v. Liebenb.). 310. Vis mere +