HedHed, to. hidsig, vred; en tha the dieffle wore hede, tha ware the om siden møde (1510). N. D. Mag. II. 335. Smlgn. isl. heitr.Hed, to.; SmdLb VI. 39 (ovf. III. 458 a2). 2) varm; HKv 4627 (ovf. III. 446 b17); PE 411 (ovf. II. 130 a42); Hex 106 (ovf. III. 446 b20), 215 (ovf. II. 42 a40); – aff hied eller kold natur. CS 4; tiden er icke da enten forhiæd eller forkaald. sst. 15; – nar dj ere hiede eller suedige (1601). NkS 351d (4°) g 2. Jf FeilbO. – i overf. bet.; loed sig finde, huor stormen var heedest (1660). Stolpe I. 91. – h. om hovedet ɔ: vred; P bliffuer heed om hoed, spender mig boyen strax om foed. Jac 276. – h. om ørene, se ovf. IV. 995 a34. 3) hidsende (stærk); HH 51, 50 (ovf. IV. 434 a20, 18); muskateblomme, peber oc deslige heede vrter. HK (1633) f 4. 4) grådig; den struds han haver en mave saa heed. Rch 359. Jf SchuL: het. – Jf lum-, sjud-, skoldh. Hedblæsende, to. meget vred. Moth.Hedsindet, to. hidsig; sligt heedsindet folck bliffuer snarlig blide. Hegelund, Calumnia. 33v.Hede, no. glødning; schall smedhæ trenne hande stycke, en hestskoo aff tree osmwnder, som schall affslaas vnder twennæ hedhæ (1512). Kbhvns. Dipl. II. 194. Smlgn. Aasen: heita.Hedeble(g)n(e), no. en blegn, fremkaldt ved betændelse; carbunculus, hitzig byld, stor hædeblæn. Colding, Etymol. 175 (Steph. Nomencl. I. 249: heedeblegner); papula, heedbleene. sst. 872 (Nucleus latinit. 1153: hedeblegne); dersom de store hede-blegner komme paa hender eller oc fødderne. S. Paulli, Flora D. 102 H.; heedeblæner fremegger klaae. Comenius, Opladne Dør. § 316 (= t. hitz-bläterlein). Smlgn. blen(e) ovf.Hedebyld, no. brandbyld. Moth.Hed(e)ild, no. rosen, hudsygdom; S. Antonius mod hedeild. Pallad., S. Ped. Skib. i 4. Smlgn. eld 3) ovf.Hedekedel, no., bryggerkedel; gaff til wor frve presteborth myn hethekæthil (1464). N. D. Mag. V. 152. Smlgn. Fritzner: heituketill.Hedekælde, no. et slags feber; febris epiala, f. lipyria. Moth. Den sidste del af ordet kunde snarest synes at være t. kälte (jvfr. Grimm, Wb.: kälte), smlgn. dog Rietz: käla.Hedenælde, no. brændenælde. Moth. Smlgn. Rietz: het nät; Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 254. =Hedering, no.? ij hederinge. Khist. Saml. I. 460. Måske = handring, se d. o.Hedesjuge, no. et slags feber; kom den hedesiuge aff Skaatland. Pallad., Hosedjævel. e 1v; hand haffuer pocker, pestilentze, koldesiuge, hedesiuge oc anden plage at slaa dig met. Pallad., Visitatsb. 20.17; heede siuge, continua febris. Colding, Dict. Herlov.Hedsot, no. = hedesjuge. Moth.Hedelig, bio. hedt; den soel, som brender hedelig, skal ey om dagen sticke dig. Arrebo. II. 130.Hedelig, bio.; ælske teg hetelig. HS 1538.Hedme, go. 1) gøre varm; hidse; ferueo, at hedmes. Vocab. 1514; alt, hues som hedmer, skal hand fly. H. Smid, Lægeb. I. 141v. 2) blive hed; ath tolle verme eller ath hydmæ, estuare. H. Smith, Hort. synonym. 10v; fervesco, hedmer, opsiuder. Colding, Etymol. 430; Nucleus latinit. 40; jeg heedmer, fervesco. Pontopp., Gramm. D. 307.Hedme, no. varme, betændelse; ath thu betenker, northu haffuer andens hedhme, hwat som komme wil, nor lyuseth borthgaar. Kristi Efterf. 99.17 (= l. fervoris spiritu concepto); herren skal slaa dig med brønde, med hedme. 5. Msb. 28.22 (Tavsen, Gl. D. Bib.: hiedhe ok brynnæ; ligeledes 1550, 1647); med iordbær vand toen fordriffver hedme oc all ansictens wreenhed. N. M. Aalborg, Lægeb. 129.Hedne, go. = hedme 2); han hetnær aldrigh, ær tho at han loge i en brennende eld. Romant. Digtn. III. 39.8 = Chr. Pedersen. V. 28.14; fervesco, hedner. Steph., Nomencl. II. 610 (i ordlisten sst. hedmer). – lf. i samme bet. Moth. Smlgn. isl. hitna. Hedsighed, se hidsighed. Vis mere +