GrydeGryde, no. hunk.; læg ofæn agryden en tilg steen oc thæc hænnæ æller lyc hænnæ wæl ofæn mæth leer. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 63. 12-14; maa en grydhe, och hennes laag well lignis oc were tilhobe. Biskopper(ne)s Gensvar. nn 3v; sæt en gryde til, fyld hende met de beste marffstycke. Ez. 24.3-4 (1550, 1607); ofte gelder gryde, at hun vil age. Moth. – keele, gruder (1545). D. Mag. 4. R. I. 110. – en grøyde meth en stackidh fodh (1521) Kbhvns. Dipl. IV. 388. – her er djævlen i gryden. Grev. og Frih. K. 62 (ɔ: er på færde). Smlgn. isl. gryta. og kobber-, lergryde ndf. Gryde, no.; ovf. II. 81 b10; døden er i gryden. HelvP 1631 b 1 (jf 2 Kg 440 om giftig mad); dog synes noget ont at være der i gryde. AB II. 133. Jf ben-, er-, fod-, grød-, jærntjære-, kakkel-, kedel-, kube-, kul-, kød-, natvord-, pante-, skuttel-, stob-, teng.Grydebasket, to. fremkommen ved, at der slås på en gryde; klariinen blæste striid og kedeltrommen gaff sit grydebasked bom til mangens død og graff. Kingo, Chr. V. anhang. g 2.Grydebroder, no. snyltegæst, ven for madens skyld; gryde-brødre ere alle vegne ɔ: naar gryden syder, er godt broderskab. P. Syv. II. 140.Grydekone, pottesælgerske. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: grydepige.Grydeler, no. ler til lerpotter. Moth.Grydemand, no. pottemager. Moth.Grydemand, no.; – figulus, grydermand. NL 427. Jf FeilbO.Grydemundet, to. med vid munding; her satte mand oc an met de granateslug og grydemunded bøsser. Kingo, Chr. III. anhang a 3v.Grydrager, no. et menneske, der rører i en gryde, pottekiger; fuj! slig en rørepott, gryd oc panderager. S. Terkelsen, Chr. Hustrue. 3.Gryd(e)ske(d), no. sløv; tudicula, grydske, skumske. M. Pors, De nomencl. 74; Colding, Etymol. 1364, 1359; Nucleus latinit. 1948; twoo gryde skeder (1536). Geh. Ark. årsb. V. till. 7. Grydestikke, no. en pind til at røre i en gryde med. Moth.Grydesøden, to. kogt i en gryde; exta aulicoqua, potte søden, gryde søden. Colding, Etymol. 247. Smlgn. sjude.Grydetørv, tørv til at brænde gryder (ɔ: lerpotter) med. Moth.Grydeven, no. = grydebroder; grydevenner afmalis. H. H. Skonning, Hed. Philos. 660 ir.; i texten: den stund gryden er paa ild, haffue vi venner geff oc gild; tallerken-slikker, grydeven. P. Syv. II. 140.Grydeøren, no.; støbe g. ɔ: sætte hænderne i siden. Moth.Gryd(e)kobber, no. kobber til at støbe gryder af; (1638). DS2 IV. 36 (ovf. II. 495 a26); HT5 IV. 427; Wulff 172. Jf kobbergryde.Grydlåg, no. grydelåg; Etym 878 (u. operculum; Dict: grydel.).Grydeskover, no. flt.; madlevninger fastbrændte ved en gryde; kokken hand faaer de gryde skover. Wiel VI. 185. Jf skover.Grydslev, no. = gryd(e)ske(d); grydslev eller madsticke (1601). NkS 351d (4°) e 7.Grydesteg, no. (fsv grytostek) steg stegt i en gryde; Dict (ovf. II. 75 b7).Grydestøbere, no. (fsv grytostöpare) grydestøber; HJ grydestøberes (1466). RdK till 64; (1496). FA I. 43 (ovf. III. 484 a11); (1616). KD II. 605. Der menes sikkert metalstøbere, ej som af Sdw (med tvivl) forkl.: krukmakare, jf Stbb 11; ovf. II. 571 a28. Grydevenskab, no. venskab for madens skyld; saadant gryde venskab det varer icke heller længer, end gryden siuder. SkP 653. Vis mere +