GagnGagn, no. gavn; scal Hennike oc hans hwsfrw thenne gardh beholde oc brughe efter therre gagn oc nytte (1401). Molb. o. Peters. 112; icke wilde søge och werre paa theriis eygenn och theriis wenners gagnn och eygett nytte och beste (1525). N. D. Mag. V. 36; gaffn. sst.; ther icke will heller sith eghet gagn en siin ieffncristhens. P. Eliesen. 241. – try gaffn kand hand der aff faa. P. Smed. e 1v. – til gavns ɔ: til gavn; om der findis noget vdi paffuens low, som er til gaffns, da holde wi det. N. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 108, 226; samme bref med saa megit videre och bedre adskil være dennom en hinde til gafns (1596). Secher, Rettertings D. 89; hand vilde icke raade hannem at tage sig den reyse offuer, vden hand vaar viss paa, at det vaar hannem til gaffns. Hvitf. II. 15; monne det kunde være til gafns for nogen, at guderne skulle være saa sindede, at de ingen ville lade afbede sin synd. B. Tott. II. 113; dersom de det benegte, som de til gavns kunde giøre, bør de at forvisis hospitalet. Chr. V. D. L. 2-19-8. – se til g. ɔ: se efter, have tilsyn med; j daler Hermand muremesthre, for hand giik tiil folketth oc saa tiil gaffnit (1544). Mejborg, Borg. Huse. 25; saa til gaffne sielden oc silde, plejede helder at stoye i by. Hegelund, Svsanna. 38v. Dette ords køn har tidlig været vaklende, om end ik. har overvægten; syn gaffuen. Rimkr. l 1; det gaffn. H. Thomissøn, Psalmeb. 323v; ingen gafn. B. Tott. I. 79; noget gafn. sst. I. 85; gafnet. sst. III. 322; gavnet. P. Syv. I. 145. Hos Højsgaard, Gramm. § 79 er det ik. Jvfr. Levin, Lyd - og Kjønslære. 54, 77. Smlgn. isl. gagn. Gagn, no.; – PL nr 304 (ovf. I. 491 b u. fejrende). Jf FeilbO. – på g. ɔ: til gavn; VdSv fort a 6 (ovf. IV. 511 a47). – til g. – b) ɔ: til fulde; saa skalt du vorde til gaffns riig. Brochm II. 564 b; – v Aph I. 705 a (= t gantz und gar). Jf sjæle-, ug.Gavndrivende, to. nyttebringende; formodis snart at bliffve til et gaffndriffvende torff til Amager-vare. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. topogr. 14.Gavn(s)god, to. virksom, duelig. Moth. Smlgn. Rietz: gagnegod. Gavn(s)god, to. Jf ugavnsgodhed.Gavngørig, to. nyttig. Moth.Gagne, go. gavne; thet gangner teg meer en guldt. P. Eliesen. 148; tha gangner ieg inthet. sst. 318. Det indskudte »n« er vel kun en følge af forf.'s hallandske fødsel. Jvfr. Rydqvist. VI. 152; IV. 334. – lf. i samme bet.; en daaris gaffue skal icke meget gaffnis dig. Jes. Sir. 20.14 (1550, 1589; 1607: gaffne); det er ej alt gods, der gavnes vil. P. Syv. I. 28. Smlgn. isl. gagna og gagnast.Gagne, go. – Mark 836 (CP, ovf. IV. 835 b19); Kv v 68 (ovf. I. 693 a5). – indbringe, yde; sild, som gavner daglig skilling. Wiel III. 168.Gavnsom, to. = gavngørig. Moth. Smlgn. isl. gagnsamr.Gavnsom, to.; hafuer siuntis det gaffnsompt oc raadeligt. LyschC a 40.Gavngørende, to. nyttig, gavnlig; res est frugi, nyttig oc gaffngiørende ting. Etym 486; operarii lapides, gaffngiørende steen. sst. 843. Jf ug.Gavnløs, to. (isl gagnlauss) unyttig; TSd 149 (ovf. IV. 458 a5).Gavntømmer, no. i nuv. bet.; GH 98 (ovf. II. 650 a15); nyde der af sin ildebrand, gaffn-tømmer oc gierssel frj. Fdg 20/10 1670 § 42. Gavnlig, to. (isl gegnligr, fsv gaghnliker) gavnlig, nyttig; Luc 22 (ovf. u. dy(g)d 1)), 62 (ovf. V. 338 b46); at det kand vere varigt och gafnligt (1560). JS3 II. 336; er dett gaffnligt att opkline wegge med dy (1601). NkS 351d (4°) s 4, m 3v. – brugelig, til nytte; (1598). HT I. 455 (ovf. u. dugelig 2)); K's øe er afbrendt uden nogen faa threer ... er dog iche gafnlig (1669). Tdskr f Skovv XXB 120. – Som bio. til gavn; dene skorsteen er bygt op till arnsteditt megitt gaffnligt (1601). NkS 351d f 1; PBd 11 (ovf. V. 207 a19). Jf ug. Vis mere +