FusFus, to. begærlig, ivrig; saa fik han ild oc seglidæ saa fws. Rimkr. h 4v; ieg er til dyster fusz. Grundtv., Folkev. I. 414 a. Smlgn. isl. fuss.Fus, to.; thil sin hest er hand saa fuss. DgF V. 2. 385 a. Jf fram-, kunkel-, over-, udf.Fuse, go. 1) begære; appeto, higer effter, fuuser til. Colding, Etymol. 924; Steph., Nomencl. II. 114. 2) fare frem, ind (på); att vy icke i en harom hue schulle springe op och fusse paa och henge paa vor ieffnchristen. D. Saml. III. 222; naar strømmen kommer nu, forfærdelig den bruuser oc ind ad samme poort som tusend fosse fuuser. Hexaem. 103; hvo er da, som jo nikker ad fienden, at hand fuser ind med jerned haand paa dend. Kingo, Psalmeb. 411; strax Petrus fuser frem oc ud sin degen feyer. E. Naur. c 2. – vehemens, fusende. Colding, Etymol. 733. Medens bet. 1) svarer til fus, jvfr. isl. fýsast; Aasen: fysa, hører bet. 2) måske snarere til stammen fo(r)s, se d. o.Fuse, go. Jf over-, udf.Fusfos, no. fusentast. Moth. Til den sidste del af ordet jvfr. Grimm, Wb.: fosz.Fushammer, no. = fusfos. Moth. Ordet indeholder vel et ordspil med fusthammer, se d. o.Fusmål, no. hastværksmål. Moth. Fusmåle, go. måle i hast. Moth.Fusentas, no. fusentast. Moth (i 2 redaktioner). Hvis Moths form er den opr., kunde den sidste del af ordet mulig være = n. tasse, se Aasen, smlgn. Rietz: tase 2). Smlgn. Ordb. o. Gadespr. 422.Fusenhed, no. hastværk, overilelse. Moth.Fusenhed, no. Jf overf.Fus, no. = fos (V. 293 a19); som komme løbende met en fuss. Heg 85 (rimord: hus). Jf slutningsbem. u. fuse, go. ovf. Vis mere +