FrestFrest, no. frist, tidsrum; jech fan ather j stacket frest myn frugee. Romant. Digtn. II. 208; hwræ han kwndhæ i stakket fræst fonge thet affther, han haffdæ myst. sst. I. 191 (= frist. sst. II. 284); komer ieg icke om syuff aars frest. Grundtv., Folkev. II. 623 a; otte dage loffuer ieg dig, dem skalt du haffue til frest. sst. III. 530 a. – frist. 1. Msb. 6.3 Smlgn. isl. frest.Fristes, go. vare; ieg skal eder ret aldrig suige, men liffuet mig fristes kand. Grundtv., Folkev. IV. 191 b. Smlgn. isl. frestast.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag