ForblændeForblænde (forblande), go. blande; dette er forblandet med hedenskabs fabel. Hvitf. Bispekr. a 2; promisceo, forblander. Colding, Etymol. 752, 1371; Steph., Nomencl. II. 341; Nucleus latinit. 1959; sammenblande, forblende, misceo. Comenius, Orbis pictus. 471; du siger, disse coloni at være fødde af rommerske soldater oc spanske qvindfolck, oc at disse af den forblende art hafve faaet frihed. B. Tott. I. d 2v; paa lige saa mange maneringer, som pedes forblendis kunde, lige saa mange vers skulde deraff aufflis. S. Povelsøn. 355. Smlgn. blænde.Forblændelse (-blandelse), no. blanding; conturbatio, forblandelse. Colding, Etymol. 1371; elementerne ere af det, som er enfoldigt oc uden forblændelse. B. Tott. III. 230.Forblændelse, no.; Hvf V. fort a 3 (ovf. u. adskillighed).Forblænding, no. = forblændelse; eder ganscke handell er icke andet end een menge oc een forblending tilhobekommen aff ondt oc gott. Biskopper(ne)s Gensvar. nn 2; ther findis een forgifftig mænge oc forblenning. P. Eliesen. 404. Vis mere +