FilsFils (filt), no.
1) filttæppe; en fyrseng meth ii bulster dyner vdi och to huide fiilthe (1574). D. Mag. II. 81.
2) gnier; ere de icke nidske oc karrige filse. A. Berntsen. I. 319; en karrig-gierig filts er selv sin egen fange. P. Syv, Cimbr. Sprog. 145; filt. Moth. Smlgn. sv. filt; Aasen: felt; Sch. u. L.: vilt; Grimm, Wb.: filz.Fils[t], no.
1) – filt; coactilarius, den, som giør filt. Steph I. 277 a; som kand foldes sammen som en filt. DSt 1909 58. – Wiel I. 118 (ovf. III. 466 a41); slig en karrig fildt. DV IV. 313.Filte, go.
1) sammenpresse; conciliare, filte eller vaalcke. Colding, Etymol. 217.
2) puge sammen. Moth. Smlgn. t. filzen.Filtsk, to. karrig. Moth. Smlgn. Molb. Diall.: filsk.Filtbaj, no. art tøj; fress, fressade oc filtbay. TR 27/5 1686 40.Filthat, no. (fsv filthatter) i nuv. bet.; filthatter. Fdg 22/3 1629 (jf ovf. II. 174 a7); at skære i en andens øre er ikke anderledis end i en filthat. PSO II. 93.Filtkappe, no. (sv filtkappa) i nuv. bet.; Etym 273 (u. bardocucullus).Filtmagere, no. (sv filtmakare) i nuv. bet.; JH, filtmagere, fick breff att motte bruge hans handtwerck (1574). KD II. 348; Dict (= coactiliarius).Filtsko, no. i nuv. bet.; MP 81 (u. sculponeæ); Steph I. 180 b; Etym 931 (u. impilia).Filtuld, no. (sv filtull) uld til filt; for sin filt-uld blød med eget liif maa bøde (om bæveren). Hex 241.Filse (ud), go. (t ausfilzen) skælde ud, dadle; hand ocsaa saadanne doffne mennisker fildtzer vd. SkT fort 3v.Filteri, no. (svd filteri) i nuv. bet.; filterj naar tu vdi løssactighed med hin anden ivicklis eller oc i anden gierning. Dict; NL 1938 (u. tricæ). Filtet, to. dårlig (fuld af totter?); neppe kand en kierling spinde paa en gammel filtet rok. DV X. 723.