DyrkDyrk, no. dyrkelse; gudhelighetz brun vptændis vm henne oc gudhelig dyrk vtvies. H. Suso. 199.36.Dyrk, no. Jf fsv dyrk; jordd. ovf. 124 a20.Dyrkere, no. dyrker; cultor terræ, iordens dyrckere. Colding, Etymol. 238; bleff en bonde, iordens dyrckere. Lyschand. 2. Smlgn. afgudsdyrkere.Dyrkere, no. Jf guds-, guldd.Dyrkeland, no. jord, der dyrkes; SortS 26 (ovf. II. 703 a10).Dyrkelse, no. i nuv. bet.; a) til dyrke 1); LaurU 22 (ovf. III. 459 a52); PlSk g 3 (ovf. I. 169 a12); til Guds ære oc dyrckelse. Mar e 5. – b) til dyrke 2); Etym 240 (ovf. V. 53 a36); Lysch 26 (ovf. u. agerværk). Jf ager-, guds-, mis-, vangudsd.Dyrkning, no. i nuv. bet.; hand sit eget (ɔ: sprog) dog gaf beste dørcknings rom (1702). DSt 1909 43.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag