DjurDjur, no. dyr; smaa dywr tha betæ wij theræ. Rimkr. p 1; alle diur, som der vaare hoss. Herm. Weigere. 9v; Chr. Pedersen. II. 187; ieg saa it diur stige op aff haffuet. åb. 13.1 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); klædde hand sig vdi lodne gedskind oc andre vilde diurs huder. Vedel, Saxo. 6; animal, diur. Colding, Etymol. 61; B. Tott. I. 65; hand bruger det treskiste diur. Gerner. Hesiodus. 20. – all dyr. G. D. Bib. 1. Msb. 7.14. Smlgn. sv. djur; ags. deór og Lund: diur.Djur, no.; jæn dywr, man kaller loss. Romant. Digtn. II. 12. Fk. er kun jydskhed. – diwre, animalia. H. Smith, Hort. synonym. 14v.Djur, no. – fk., se I.* 49 a; en stor diur. CP V. 206 (= eth stort d. RD III. 2613). – flt.; 1 Msb 817 (ÆB, ovf. IV. 569 b30). Jf arbeds-, drommedarie-, då-, elends-, els-, høg-, kamel(s)-, leffel-, los-, muffel-, panter-, pardel-, parder-, rins-, run-, rå-, sløjer-, tiger-, tve- (IV. 496 a43), tvig- (IV. 499 a10), u-, var-, vatn-, vild-, vinterd.Djureflok, no. dyreflok; kand de da blifve var en avinds diureflok. Kingo, Chr. V. b 2v.Djurgarn, garn til at omspænde el. fange vildt med (ved jagt); rete, fiskegarn, diurgarn. Colding, Etymol. 1062.Djuregård, no. dyrehave; vi af vor iact oc diuregaard udriide. Hexaem. 223. Smlgn. gård.Djurehave, no. = djuregård; leporarium, diwrhaffue. Vocab. 1514; theriotrophion, diurehaffue. Turson, Vocab. 53; saltus, vildskow, diur skow, diur haffue. Colding, Etymol. 1094; Comenius, Opladne Dør. § 379; planckewerckit omkring diurehaffuen møgit er forfalden (1596). N. D. Mag. I. 178. Djurshorn, no. uroxehorn (til drikkehorn); eet dywrshorn beslawæ(n) ok forgilt (1456). D. Mag. 3. R. III. 300; du hintte meg ind ett horren med wynn, du hyntt meg ind ett dyrris-horn. Grundtv., Folkev. II. 104 a; ieg biuder for hannem de diurs horne ni. sst. III. 765 a = dyrs horn. sst. III. 757 b. Smlgn. isl. dýrshorn; Schlyter: diurshorn. Rietz: djur.Djurkonge, no. dyrekonge; ligesom mand seer diurkongen løven brøle. Kingo, Chr. V. b 2v.Dyrekød, no. fk.; leffve udaff roff oc dyre kiød hin seye. Gerner, Hesiodus. 115. Smlgn. kød.Djurleje, no. dyreleje; cubile, seng vel diurleye. Vocab. 1514; lustrum, diureleye. Steph., Nomencl. 1738. I. 52; begifver de (ɔ: dyrene) sig igen til deris diur-leyer. Comenius, Opladne Dør. § 189.Djurelejr, no. = djurleje; cubile, diurelejr. Colding, Etymol. 269. Smlgn. lejer. Djur- lige, no. dyreskikkelse; andræ diæflæ faræ ther uti vædæreth udi dyur oc fulæ lighæ Mandev. Rejse. 176.10. Smlgn. lige.Djuremåned, no. januar; januar kaldis aff gamle bønder diuremaaned. Hushold. Kal. a 4. Kilden er ej pålidelig, da rent ags. navne opføres der som gl. danske, se sst. c 5 (lida) og c 1 (trimilchi), men ordet findes også hos Moth om februar. Jvfr. dyrerej.Djuremåned, no. Smlgn. Suhm, Saml. I. 1. 144.Djuremåned, no., se I.* 49 a.Djurpande, no. = djuregarn; plaga, iegergarn, dyrepande. Colding, Etymol. 940; tendicula, diurpande. sst. 1299, 1062; Steph., Nomencl. 1738. I. 279. Smlgn. pande.Dyrerej, no.; det ny, der tændes i glugmåned (ɔ: januar) og endes i dyremåned (ɔ: februar). Moth. Der må vist tænkes på rådyrenes parring, om hvis tid man tidligere var usikker; endnu i Melchior, Den dske. Stats Pattedyr. 166 angives den til december, medens den nok er i avgust; jvfr. Brehm, Pattedyrenes Liv. 613 (dsk. ovst.). Smlgn. rej. Dyrerend, no. = dyrerej. Moth.Dyrerid, no. hjortenes parring. Moth. Smlgn. rid.Djuresene, no. dyresene; smaa kidskind kandst du sammen sye med diureseener. Gerner, Hesiodus. 116.Djurskind, no. dyre- (hjorte-) skind; theris amystzer ere af dyur skiin. Bruun, Viser f. Reformat. 36. Smlgn. Fritzner: dýrskinn.Djurskov, no. = djurehave; se d. o.Dyrskyttehold, no. en afgift af gårde; (1579). D. Saml. III. 294. Anf. st. forklares ordet som en afgift, der gaves til underholdning for kongens jægere. Måske nøjagtigere: en afgift i stedet for forpligtelsen til at modtage k. jægere i indkvartering; smlgn. hold og jægergæsteri.Dyretråd, no. dyresti (vexel). Moth. Smlgn. tråd.Djureværk, no. et mynster med indvævede dyr; belluata, væffuet i diureverck. Colding, Etymol. 114; Moth. Djurke(n), no. lille dyr; thi haer natuuren oc sligt moder-mord at hefne udkeist leontophon, et diurken med slig efne. Hexaem. 230; dyrke, et ungt dyr. Moth.Djurekon(ni)ng, no. Se u. betakket.Djurdapferst, to. taprest blandt dyrene; løven, den diurdapfferste regienter. Wiel XII. 540. Jf dapper.Djur(e)konge, no.; diurekongen. Hex 197 i r. (i texten: løven); – Wiel IV. 20 (ovf. I.* 32 b nederst).Djurelund, no. lund, hvor dyr opholde sig; i skowgudinder tillucker fast din diurelund. Buc* c 4v b.Dju[y]rerej, no.; det (ɔ: måned), som begyndedis i januario, kalledis diurrey eller diurrenden. HK a 2v; WF 43 (ovf. III. 592 a48). Dyreryg, no. i nuv. bet. (ryg af større vildt); af de skiønne hiorte-laar af dyr og hare-rykker selv lagde mine giester for pertentelige stykker. Wiel VI. 205.Djurskytte, no. skytte (jæger); huor wor diurwogter samme thieris diurskiøtte hoes wildit betreffit (1588). DM4 I. 363; diurskiøt. sst.; en god iegere oc diurskytte. Bunt* II. 9.Dyrstand, no. vildtstand (vildtmængde); en stor skov, huor kong. maytt. haffuer sin dyrstand (1638). DS2 IV. 73.Djuresvig, no. svig mod dyr; Hex 235 (ovf. u. beskuffelig). Djurvogter, no. opsynsmand ved en dyrstand, se l10. Vis mere +