DeradDerad, bio. derover; wij wore ther ath ful glade. Rimkr. n 4v.Deraf, bio. 1) derom (om emnet); thz findis i sandhed, som iødhe mesteræ scriffuæ ther aff. Rimkr. a 4; om siele messer oc siele gaffue, der predicker min sogne prest meget affue. P. Smed. d 4; Roller saa vel, at der vaar noget vnderligt forhaanden, dog torde hand icke sige der aff. Vedel, Saxo. 86; thend thid myn brodder skiffte med meg, hand der sleett inthett aff weste. Grundtv., Folkev. II. 177 a; ieg tog mig det oc meget nær, dog ingen der aff sagde. Gerner, Hesiodus. 29. Smlgn. af 4) og derudaf. 2) derover (om grunden); hand gleder sig der aff. Matth. 18.13 (Chr. Pedersen: ved det.); vilt du ingenlunde være min ven, ieg bær der lidet aff fare. Grundtv., Folkev. III. 368 b. Smlgn. af 5). 3) dertil; dog haffver hun det (ɔ: barnet) i hiertet kier for eder som der-aff fader ehr. Grundtv., Folkev. V. 154 b.Deraf, bio. (fsv þ;äraf). 4) derfra; skicker ieg hannom i morgen til Lijbsk, oc hand skall strax ther aff giffue sigh till e. nade. Ekdahl II. 734. 5) i nuv. bet.; deraff 4 ß till huer person, dennem pantet haffer, betalis (1647). KD III. 280; Fdg 7/5 1661 (ovf. V. 27 a6); effter den størelse der aff virckis. Fdg 4/4 1668. – overflødigt ved styrelse med »af«; aff huilken lægelsæ ... thin søn matte fonge theraff ewynneligh hedher. T 553 151; aff alt thette hersomme bleff intidt reddett theraff. DM III. 217; – HS 219 (ovf. u. djærves 1)). Jf ovf. V. 8 b30.Dereblandt, bio. 1) deriblandt, derimellem; thereblandt skall oc were regnet forgangs-quinderne (1557). Rosenv., Gl. L. IV. 249; attj lade opthage hans kiste, eller huiss hand haffuer sin thøyg vdj foruaritt, och lader søge, om ther eblandt kannd findis nogenn breffue (1585). N. D. Mag. I. 140. 2) derved; hand ville vide, huor att hans broder vor komen om halsen och mientte ther inthet ubilligt att haffue giordt thereblandt (1551). Rosenv., Gl. D. I. 162. Smlgn. eblandt og derudeblandt.Dereblandt, bio. 2); føgæ thet bedstæ ther eblant, wdi huad modæ wi kundæ (1508). DM IV. 185; – Lysch VI (ovf. I. 360 b9); hand da deriblant et herligt stykke faaer. Helt 20.Derefter som, hvorefter; du haffuer saa liditt vnder lynde dyn, der-effter som ieg thraa. Grundtv., Folkev. II. 2 a.Deremod, bio. 1) derimod; thertill suarett Magnus Munck oc i rette lagde nogre vittner theremodh (1539). Rosenv., Gl. D. II. 106; ligerwiiss, som noghen ther emod sagde. P. Eliesen. 388; theremodt wille wii giøre oc beuise hans koninglige maiestatt alt underdanigt (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 162; deremod wi, som tro euangelio. Tidemand, Sjæl. Urtegd. c 8. 2) mod dem; han hauer so mange blomen, ath wtaligh ær. Keyseren swaret: ther mod skulle myne Lumbardie slas. Romant. Digtn. III. 124.5 = der emod. Chr. Pedersen. V. 85.10. Smlgn. deråmod og emod.Dere[i]mod, bio. 1); de der imod haffuer protestered (1602). RdAH till 185; Etym 277 (u. contra). 2); – Holberg (ovf. III. 351 a36).Derfor(e), bio. derfor; de haffde en god befestning, der faare tog Iudas sig faare at belegge dem, oc folcket kom tilsammen oc førde der faare allehaande krigisredskaff. 1. Makk. 6.20 (Luther: davor; 1607: mod dem.); ieg gaff oc løntæ them, hwer oc en, ther fore bleffue the meg so tro. Rimkr. b 4v; Tavsen. 130; derfaare thorde han det icke gørre. Herm. Weigere. fort. 4; ieg der faare kand icke forglemme den dag. Pallad., S. Ped. Skib. a 3v; derfor. sst. b 5; hand skall ey lide skade therfore (1562). Rosenv., Gl. L. V. 38; Vedel, Saxo. fort. 3; de fleste derfore ey heller hafve nogen sønderlig begierlighed. B. Tott. I. a 2v; derfor. sst. I. 5; Grev. o. Frih. Kom. 35. – i berer der ikke for harm. Grundtv., Folkev. III. 715 a. Smlgn. fore. Derfor(e), bio. – adskilt; Hvf IV. 585 (ovf. V. 18 a28-9). – therføre skriffuer Homerus. Carion 9. Mulig følge af overs. skånske fødsel. – d. at ɔ: fordi; CS 245 (ovf. IV. 243 b4). Jf fordi at.Derforinden, bio. forinden; hans nade ther for inden wille forschriffue allt Danmarcks r(igis) r(aadt) (1528). N. D. Mag. V. 310; kommæ ickæ ther for innæn hans retthe arwingæ (1549). sst. I. 92. Derforinden, bio. (sv thärförinnan). Jf desf. 2) på den tid, så; thær forjnnæn taledhe Gudh til Jacob. ÆB 1 Msb 351; thær forinnæn hwngher nedertrykkedhe landheth. sst. 431 (Vulg: interea ... interim).Derforuden, bio. desuden; hafue forbrudt fem Kiøbenhafns schillinge och therforuden lyde dommerens rett. Rosenv., Gl. L. IV. 82; ville wi der foruden holde der hoss 2000 landsknechte. Hvitf. VIII. 347; Jersin, Mirakler. a 4v; insuper, til med, derforuden. Colding, Etymol. 1270; Nucleus latinit. 1763. 1811; derforuden saa kand jeg udvæle mig at være penge skyldig. B. Tott. I. 53; derforuden fødes der end aarligen adskillige ny sproge. P. Syv. II. b 1.Derfrå (-fran), bio. 1) derfra; enn agger, som hun hagde fest therfraa (1537). Rosenv., Gl. D. II. 8; epterthi landtzdommere iche epter theritz begerring dømde thennom therfran (1586). sst. IV. 88 (ɔ: afgjorde sagen ved dom); sst. IV. 278; skiibe, som kunde løbe till Øsell och ther anamme wor hoffssindere och thennom føre ther frann (1577). N. D. Mag. I. 16; de haffde icke prouiant, men maatte rycke der fraan. Hvitf. I. 78. 2) derom; i frycter, ieg skulle sige der fra, om y vilde lade mig det forstaa. Ranch. 196. Smlgn. frå.Derfrå, bio. 2), se I.* 48 a.Derheden, bio. derhen; bleff ther taghen en dagh mellom Ferdinandus oc greffue Hanss, som krontt konning er i Ungern, oc reed hr. Lask therhedhen paa kongen aff Ungerss vegne. N. D. Mag. VI. 77. Smlgn. heden.Derheden, bio.; saa och allthingist thermett ther heden bearbedis, att thett mett thett forderligst kunde bliffue fulldgiortt (1584). D. Saml. V. 163; hvis jeg dennem hafver tilbudit eller kand der heden tydes (1603). Secher, Rettertings D. 420, 2.Derhe(de)n, bio.; HWR 225 (ovf. IV. 701 a29); se I.* 48 a; – eo, der hen. Etym 596; disponerede NK dett der hen. Monr 76. 2) derfra; Rkr n 2v (ovf. IV. 896 b44). Grundbet.Derhos, bio. 1) derved, til stede; tage tuo dandemendt met sig, som schulle were therhuos. Rosenv., Gl. L. IV. 104; der vaare nogle der hoss. Luk. 13.1 (Luther: dabei; 1607: tilstede.); Pallad. S. Ped. Skib. a 8v; mient, at det skulde bliffue der hoss. Ranch. 18; erre uy uys pa, att dii Franser ingen sylky spinder derhuos. Chr. IV. Breve. (1637-40). 233; hvo pas paa kjødet, var ikke smagen derhoos. P. Syv. I. 130; Kingo, Kronborg. b 1. 2) derfor; setthe en penæ oc straff therhoss, paa thet at sliig Gudz fortørnelse kand afflæggess (1531). N. D. Mag. VI. 123. Smlgn. isl. leggja viƀr (med straffen som gst.) 3) derefter; hand fick Sem oc strax der hoss Abraham det at føre. Pallad., S. Ped. Skib. b 8v. Smlgn. hos.Derhos, bio. 1). Jf fsv þ;är hos. 4) desuden; DC 152 (ovf. IV. 260 a28); (1678). DM IV. 149 (ovf. V. 11 a4). – tillige; KP c 8v (ovf. III. 110 a49); var et vittigt barn, men der hos ikkun ilde optugtet. Beretn 3.Deri, bio., se volde.Deri, bio. (fsv þ;äri) i nuv. bet.; saaest der i hen til mit huses lange tarv. KC* h 1v; mand tager ofte en sove-drik (slapdrunk), at mand sover sig tildøde der i. PSO I. 73.Derimelløm, bio. derimellem; øwen hafuæ tee eet ponnæ huer sidæ oppa bristith oc ther j melløm en stor oben mvndh. Mandev. Rejse. 107.16. Smlgn. imellom.Derimelløm, bio. (fsv þ;är i mällom); CP I. 265 (ovf. III. 53 a41). 2) imidlertid; thær i millom bleff hans fadher heelbredugh. GkS 91v. Jf desemellum 1).Derinden, bio. der inde, deri; ther inden vexer alle lystelig tre. D. Skuesp. 129; derinden indstack sig en liden foract. Lyschand. XV. Smlgn. inden. Derinden, bio. Se u. forfalde.Derinden, bio.; Lysch 708 (ovf. u. forfalde sig).Derom, bio. 1) (adskilt) derom; ther bedher ieg gernæ om. Romant. Digtn. III. 31.11. = Chr. Pedersen. V. 23.10; ieg haffuer noch baade ære och guldt, vy tør der icke om rende. Grundtv., Folkev. II. 17 b. 2) derfor; wij wille wynnæ Wdger igen, eller jegh skall døø ther om. Romant. Digtn. III. 31.20 = der offuer. Chr. Pedersen. V. 23.18.Derom, bio. (fsv thärum) 1); HWR 168 (ovf. u. digt, no.); – som kongens breff derom ehr udgangen (1624). Web 97; (1652). GhA III. till 134 (ovf. u. afsked 2)). 2); ther om skal thin halsbien knage. RD II. 18, jf RD III. 241: om. 3) i eg. bet.; alle thom, ther om stodæ. HKv 865 (jf sst. 874: ther omstodæ).Deropå, bio. derpå; the breff, them ther oppo giffne ære (1486). Rosenv., Gl. L. V. 201; theruppaa tha mangen forlader sig (1537). sst. IV. 176; (1526). N. D. Mag. V. 107; tencte icke der oppaa, at den (ɔ: komedien) i trycken wd skulde gaa. Ranch. 18; der oppaa haffde de soret hannem huldskaff oc mandskaff. Hvitf. IV. 524. Smlgn. opå.Deroven, bio. deroppe; at ieg maa gladelig loffue din naade i himmelen høyt deroffuen. Psalmedigtn. I. 184 a. Smlgn. oven.Derover (-øver), bio. 1) derved, deri; teth er størst sind at pissæ udi eet huss, ther som falk udi boer. Hvo som ther vordher ouer greben. Mandev. Rejse. 145.23. 2) derfor; Pæther Nielssøn hawer mek fult wetherlafd for thennæ halffgaard ... ther øfer tilbyndher jæk mek then forde Pæther Nielssøn then forsathæ halue gaard at fryy (1404). Molb. o. Peters. 188; ther ywer winnæ wy, at then forscrefne Jes Nielsøn war pa thet samme Hiælumhæreths thing (1406). sst. 260. 3) derpå, derefter; pigen bleff der offuer forløst oc føde vdi sin tid it deiligt suend barn. Vedel, Saxo. 223. 4) desuden; der offuer vilde hand aff huer rigens indbyggere aarligen haffue tu gylden. Hvitf. VII. 291. 5) desuagtet; hwo thøm ther ouer fordeytinger oc huo ther amodh gør, ath man ræter ouer hanum. Molb. o. Peters. 59; soo at hans nadis sendeboth maattæ fryth in oc vtfare i Suerrige ... ther offuer i saadan fred oc fry leyde bleffue hans nadis sendeboth behyndret aff her Stens folk (1497). N. D. Mag. V. 150; hwilcken som theroffwer siider samme wor steffning offwerhørig (1537). Rosenv., Gl. L. IV. 178; haffuer och nogen fanget pendinge, och hand derfore er skyldig at tiene och deroffuer uden forloff undrider. N. D. Mag. III. 184. Smlgn. over.Derover, bio. (sv deröfver) 1); thij han war ther offuer (1530, Fr Jessen); – huis skade os enten nu eller i lengden kunde deroffver foraarsagis. Fdg 30/12 1660 § 5; jeg holtis derofwer op fra min reise. Monr 77. 4); AnchG 107 (ovf. III. 228 b18 = NyrS I. 20); thær ewær wi iæthæ alle Woldemars logh holde. GhA II. 8 (= l in super. sst. 6). 6) mere; en stor skibsmast paa 15 palmer oc der offuer. TR a 3. 7) i nuv. bet.; saa att ingen age- eller riide wey ther offuer bliffuer (1564). KD I. 435; VdS 320 (ovf. III. 475 b15). Derpå, bio. 1) (adskilt) derpå; her haffuer du det haarde suerd, der lid ickon paa. Grundtv., Folkev. I. 246 a; det suerd er icke i verden till, som der kand bide paa. sst. I. 295 b; II. 2 a. 2) dertil; vende alt sit anslag hen at bringe omliggendis Tiutskland vnder den danske crone igen oc der paa indsamlede et stort liggendefæ. Lyschand. 243. Smlgn. på.Derpå, bio. (fsv þ;ärpa) i nuv. bet.; porten vaar trediue alne høy, oc vingerne der paa femten alne brede. Bunt* I. 18; – (1572). KhS VII. 250 (ovf. V. 36 a8); TR** g 2 (ovf. V. 27 b11); AB II. 211 (ovf. III. 462 b44). – henv.; haffuer hun afftaget hans finger ring, der paa hun kunde kiende, at det vaar hendis fader. KP n 3.Dersom, bdo. 1) medens; end dog at riigens prelatther, som tha worr tiil, worr aldellis fremmede mend tiill adellenn paa slecth oc byrdtzs wegnæ ... ther som riigens prelatther ære nu kommen aff adellen (1527). N. D. Mag. V. 296; hand skal døbe eder met den hellig aand, der som ieg eckon døber met vand. Tidemand, Post. I. 17. 2) d. (end)skønt ɔ: om endog; thersom hand endtskøndt thett ville eptherlade, tha staar thet till hannom selff (1576). Rosenv., Gl. D. III. 293; der som end skønt vor gantske flaade vaar enten forgaaen eller opbrent, wi wilde end da faa gode raad. Vedel, Saxo. 460; trode dernæst, at det vaar icke saare seldsomt, der som mand end skiønt slo halsen i to paa nogle aff presterne. Hvitf. VI. 44; dersom en ectemand end skiønt haffde saadanne to perler, monne de kunde tale hannem trøst i hiertet. Holtzmann, Qvinders Speyel. 80. – dersom du skønt tager dig affdage. De 12 Patriarchers Testamenter. 1580. 12v. Smlgn. skønt. Dersom, bdo. 3) i nuv. bet.; ther ssom diefflen sielff wilde talæ aff syn dieffls wanartt. T 209; der som de gerninger haffde verit giorde i Sodoma. Matt 1123 (1550, 1647); SmB II. 71 (ovf. I. 712 a1); (1658). NdM IV. 73 (ovf. V. 40 a40); Wallensbek 6 (ovf. I.* 17 b18). Dertil, bio. 1) (adskilt) dertil; ther wyllde ieg giffue tiell thett røde guld. Grundtv., Folkev. I. 404 a. 2) hidtil; hand skulde icke lenger formaa at holde den store kaast, som hand haffde giort dertil. 1. Mak. 3.30. – også: dertil dags; all thenndt lodt, deel, rett och rettighedt, handt ther till dags haffuer hagdt (1562). Rosenv., Gl. D. I. 303.Dertil, bio. (fsv þ;ärtil) 1); – frachter skibe ther thill, thend kand fremføre (1584). DS V. 170; – gøre saa megit der til, som oss bør at gøre. PlV 615; icke antager eller verver nogen til soldat, som ey dertil lyst hafver. Fdg 18/10 1688; SortS 2 (ovf. V. 39 b28). – desuden; Etym 562 (u. adhæc); Skd 51 (ovf. V. 154 a39). 2); hans lærdom syntis dem der til dags som ith sprock ord. Corv II. 22v. Jf til d. (V. 165 b16).Dertilmed, bio. dertil; løffte di stolten Elline paa Soners ganger gra, suøbt i skarllagens kabe, dertill-med barefuod. Grundtv., Folkev. III. 237 b.Derudaf, bio. 1) deraf; der de saae, at hannem der vdaff bleff intet at skade. Vedel, Saxo. 285. 2) derom; det onde, i haffue hannem giort, der vdaff tale i icke stort. Herm. Weigere. 17. Smlgn. deraf. Derudaf, bio. (sv derutaf) 3) derfra; motthæ the fly pa eth bergh ok wardhæ thøm ther wd aff. RD III. 5325; – the seglede i thet westre haff oc sloge mine fiendher alle therwd aff. Rkr (v Molb) 263.Derudeblandt, bio. derved; begierendes, at Dan(marcks) r(iigens) r(aadt) will wiide hyndes nades beste ther wdeblandt (1533). N. D. Mag. II. 246. Smlgn. dereblandt.Derude[i]blandt, bio.; – sauner ieg allehonde der vdj blant, som icke er metkommen (1600). FrTB 149. Derudi, bio. deri, dermed; om wii ville hanum theruti benade hans liff och hwess wor foget ther uti skeeth er (1492). Rosenv., Gl. D. I. 25; Herm. Weigere. 44v; lesse eller lade lesse der vdi. Pallad., S. Ped. Skib. c 1v; himmel oc iord oc alt det, som der er vdi. Tidemand, Sjæl. Urtegd. e 6; (1562). Rosenv., Gl. L. V. 46; Vedel, Saxo. 409; om vi end intet andet henseende skal hafve der udi. B. Tott. I. 77; Gerner, Epit. 9. Smlgn. udi.Derudinde(n), bio. deri; jeg ingen egen nøtte, gafn eller profit mig therudinder vil tilvende. Rosenv., Gl. L. IV. 75; (1533). N. D. Mag. II. 244; at wi kunde der vdinnen effterfølge dennem. Herm. Weigere. fort. 6v; beclagitt the faar oss slig hindes list oc begieritt aff oss, att vy vilde hielpe thennom therutinde (1542). Rosenv., Gl. D. I. 71; skulle oc eders naade fange all den foruaring der vdinden, som tilbørligt vaar. Hvitf. VIII. 301. Smlgn. udinden.Derudover, bio. derover, derfor; finner man hannem uti senge met henne oc bliffuer therudoffuer slagen. Rosenv., Gl. L. IV. 95; der vdoffuer skulle i aldrig tro eders wuen. Herm. Weigere. 25; ther utoffuer hengde hans sagh inde for vor oc rigens rett (1540). Rosenv., Gl. L. I. 57; der vdoffuer maatte komme stor krig. Hvitf. II. 227. Smlgn. udover.Derudover, bio. 2) = derover; se u. framturende.Derudover, bio.; se I.* 48 a.Dervid, bio. derved; der vid tro de, at deris reyse skal gaa dem vel. Herm. Weigere. 49v; ther wid skall y ey bliffue vglad. Ranch. 151. – mynn styffmuodder baar der affuind wed. Grundtv., Folkev. II. 160 a. Smlgn. vid. Dervid, bio. (fsv þ;ärviþ;er) i nuv. bet.; – giøre sit der ved. AB II. 28; Sverrige derved er intet vel til mode. DV IX. 650.Derå, bio. derpå; then qwinnæ øpte saa, thet konningen sielff hørde ther aa. Romant. Digtn. I. 298 = hørde ther seluer paa. sst. II. 299; the forlod them ther aa. sst. II. 26; fullidhz tenc(t)kte tha ieg ther aa. Rimkr. a 4v; vor der ingen, som kierde paa Labølle, førendtt Benditz Hoffuenskildtt thall ther aa paa frue Gesse Tinhussis vegne (1549). Rosenv., Gl. D. I. 124. Smlgn. å.Deråmod, bio. derimod; skal enghen logh eller wandhedh standhæ ther aamodh. Rosenv., Gl. L. V. 91; huo ther amodh gør. Molb. o. Peters. 59; gøre wi ther amod (1483). Geh. Ark. årsb. II. 50. Smlgn. åmod og deremod.Deryver (-øver), se derover. Smlgn. here og afledninger. Vis mere +