BragBrag, no. brud, skade; den (ɔ: en stage) taar end nu vel holde en brag. Ranch. 99; aff alder faar din sands oc læt it brag. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. III. 15; brag, et skår eller brud i noget. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: brak; Aasen: braak.Brag, no. – flt.; mand bøder de bragge, mand heeler de brudd. SortS d 4v.
2) i nuv. bet.; Wiel XI. 483 (ovf. V. 124 b12); v Aph I. 89 a. Jf våbenb.Brage, go.
1) bryde itu; den ijs, som de tilforn haffde braget oc hemeligen løsnet. Vedel, Saxo. 412; hand ofver muuren sprang sin egen hals at brage. Hexaem. 32; det gavner, at du brager med hakke klimp itu. Raun, Georgica. 47.
2) pløje første gang; levi vomere sauciare terram, som naar mand legger iorden, brager eller rister. Colding, Etymol. 649; brage, at bryde eller legge jorden. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: braken.
3) bryde (hør); frangere linum pectine, brage hør. Colding, Etymol. 475. Smlgn. n. o. sv. bråka; nt. braken.
4) ælte (dej); Moth. Smlgn. bagerbrage.
5) tale store ord. Moth. Smlgn. Aasen: braka og braaka.Brage, go.
6) i nuv. bet.; Etym 790 (u. murmuro); Steph II. 908; Hex 211 (ovf. III. 488 a2); af en liden ilds-funke er kommen en bragende lue. Fab* 67. Jf ovf. II. 549 b47.(Brage, no. redskab til at bryde hør med; pecten, brage. Colding, Etymol. 475; brydes de med brogen. Comenius, Opladne Dør. § 497. Smlgn. sv. braka, Aasen: braak; Sch. u. L.: brake.)Brage, no. drik; uddricke store brage. Kpb 428. Jf isl bragarfull? Brage, no. Jf bager-, bark-, hør-, skanseb. Bragsel, no. de afbrudte hør eller hampestilkes små stykker. Moth.Bragen, no. sønderbrydning; da vil dens bragen og kuldkastning ogsaa ramme de neste greene (1702). DSt 1909 47.