AdvogtAdvogt, no. omhu; met høgstæ adhwokt holde theris reghell. Brandt. 200.18; athlydhe meth atwokt. Gl. D. Bib. 1. Sam. 15.22; scal then alle andre offuergaa wdi wis-dom oc atwogt. Er. Roterod., Een chr. furstis wnderwiisn. 35v. Advogte, go. agte på; en grangiuelig løser maa atuakte thesse betegneligh tales lønlighe thing. H. Suso. 3.18; grangiuelige athwochtæ, huat som i tale. Brandt. 156.16; atwaktæs. sst. 156.22; tw helder atwoktæ, hwat jæk talær. Gl. D. Bib. 1. Msb. 23.11.Advogtelig, to. agtpågivende; finner ien adwaktelig løser thesse nyttelighed. H. Suso. 186.7. – bio. d. s.; j skulæ gøme atwoktelighe. Gl. D. Bib. Josv. 22.5. Advogtig, to. = advogtelig; thet skal teæs prestæn, hwilkæn som atwoktigh. Gl. D. Bib. 3. Msb. 13.50; atwoctig. Wormordsen, Dav. ps. 18.12; den, som er atwoctig oc wel forfarind. Er. Roterod., Een chr. furstes wnderwiisn. Molb. Gloss.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind I

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag