åndedrægtåndedræ(g)t, no. (isl andardráttr, fsv andadräkt) åndedrag; anhelitus, aandedregt. TV 24; VdPb c 2 (ovf. IV. 924 b1); trøste oss der met vdi voris siste aandedregt. VdG f 8; – hans aandedrægt dog nok tilkiende gav, han levede. Ped Pårs B 3, S 3 (Liebenb udg 197), B 1, S 2 (ovf. IV. 924 b3); – gloende kul forhindrer aandedretten. BT II. 16; III. 63; hver min aandedræt. KS 170; ved min hver aandedret. Naur i 1; – det ene aands dræt. BT III. 65. Mulig 2 ord; hank. i Isl, hunk. i Fsv, nu i Dsk ik. – dødskamp; den tid kongen laa i aandedret. ClS 365 (= isl fram leiƀ at andláti. Jónssons udg III. 187). Jf drægt (I. 378 a) og dræt.se i sammenhæng Vis mere +